A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
HELSING i Helsingør søger en pædagog til børnehaven i Børnehuset Søbæk. Vi ønsker et menneske, der sætter relationer før skemaer og kan skabe magi af leg, papkasser og små idéer.
Du er uddannet pædagog, nysgerrig og nærværende, og du vil bidrage til en arbejdsplads hvor latter og fælles udvikling vægter højst. Bliv en vigtig voksen i vores lille menneskers verden.
Ikke til at passe børn, men til at udvikle barndommen.
Der findes mennesker, som kan se en tegning af en blå hest og tænke: \"Hvor flot.\" Og så findes der mennesker, som spørger: \"Fortæl mig om den blå hest.\" Hvis du er den sidste type, så læs videre.
Vi er en børnehave fyldt med børn, der griner så højt, at væggene nogle gange ryster. Børn der stiller spørgsmål, ingen voksne kan svare på. Børn der bliver uvenner om en skovl klokken 9.17 og bedste venner igen klokken 9.19.
Vi leder ikke efter en superhelt.
Vi leder efter et menneske.
Et menneske, der ved, at relationer kommer før skemaer. Et menneske, der tør sætte sig på gulvet. Et menneske, der kan skabe magi af en papkasse, en pind og en god idé.
Du behøver ikke være perfekt. Vi foretrækker faktisk, at du ikke er. Til gengæld håber vi, at du er nærværende, fagligt reflekterende og har hjertet det rette sted. For børn husker sjældent de voksne, der havde styr på alle papirerne. De husker de voksne, der havde tid.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere - fagligt og personligt. 9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.