A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Psykiatrien, Brønderslev søger en overlæge til Almenpsykiatrisk Afd. intensivt afsnit N6. Stillingen omfatter ledelse af lægegruppen, udvikling af faglige standarder og tæt tværfagligt samarbejde i et travlt akutpsykiatrisk miljø.
Du er speciallæge i psykiatri og har erfaring med ledelse, planlægning og udvikling af akutte patientforløb. Startdato 1. januar 2027 eller senere, med mulighed for fuldtid eller deltidsansættelse.
Overlæge til Danmarks nordligste psykiatriafdeling, - vær med til at forme den akutte psykiatri og udviklingen af en universitetsafdeling
Overlægestilling til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale med mulighed for at aftale deltidsansættelse og med tilknytning til bagvagtsordningen.
Vil du stå i spidsen for et afsnit, hvor akutte, komplekse psykiatriske forløb mødes med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og et engageret tværfagligt miljø?
N6 i Brønderslev søger en overlæge, der med tydelig faglighed og strategisk blik vil være med til at udvikle afsnittet og sikre, at patienterne får behandling af høj kvalitet – hver gang.
Som overlæge bliver du en nøglespiller i et afsnit, hvor samarbejde, tryghed og professionel dømmekraft er afgørende for at lykkes i en hverdag med højt tempo og stor variation.
N6 er et intensivt sengeafsnit med visiteret akutmodtagerfunktion. Afsnittet er fordelt på to bygninger med i alt 22 sengepladser og modtager årligt cirka 1300–1500 visiterede akutte patienter over 18 år. Patientgruppen er bred og ofte komplekst sammensat, hvilket stiller krav til både faglighed, koordinering og tydelige prioriteringer.
Afsnittet samarbejder tæt med den uvisiterede psykiatriske skadestue i Aalborg og den somatiske akutafdeling i Hjørring. Du bliver en del af en samlet lægegruppe bestående af to overlæger, en afdelingslæge og en gruppe uddannelseslæger, som arbejder side om side med en kompetent tværfaglig stab bestående af sygeplejere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere, specialpsykolog og sekretærer.
Som overlæge har du det overordnede ansvar for den lægefaglige kvalitet og udvikling på N6. Du er direkte personaleleder for alle læger i afsnittet, og du udgør sammen med den ledende oversygeplejerske et tæt og forpligtende ledelsesteam med fælles ansvar for drift, faglighed, arbejdsmiljø og strategisk udvikling.
Du får en nøglerolle i at sætte retning for arbejdet med akutte patientforløb, styrke sammenhæng mellem modtagelse og intensiv behandling og udvikle afsnittets samlede praksis.
Afsnittet har desuden etableret forebyggelsesteamet, som arbejder målrettet med at forebygge genindlæggelser og understøtte sikre udskrivelser, desuden arbejder vi med åbne indlæggelser for en mindre gruppe patienter.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du er speciallæge i psykiatri og motiveres af at stå i spidsen for et afsnit, hvor akutte og intensive forløb kræver overblik, faglighed og samarbejde. Du trives i et miljø med både tempo og variation og har en naturlig evne til at skabe ro, retning og følgeskab.
Du bliver en del af et afsnit, hvor faglighed, psykologisk tryghed og fælles ansvar fylder i både kultur og praksis. Personalet arbejder i tværfaglige teams og har psykoterapeutiske kompetencer inden for kognitiv, psykodynamisk og mentaliseringsbaseret terapi.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord består – ud over N6 – af fem sengeafsnit på tre matrikler samt fire ambulante enheder. Der er et tæt samarbejde med ældrepsykiatrien på samme matrikel, og vi arbejder på tværs af afsnit for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb.
Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor patienten ses som et helt menneske, og hvor pårørende og samarbejdspartnere inddrages aktivt.
Du kan læse mere om Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord på hjemmesiden Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)
20. oktober 2026
01. januar 2027
Fast ansættelse Fuldtid Morgen, dag, aften, nat, weekend, skiftende arbejdstider Almindelige vilkår
Hjørringvej 180
9700 Brønderslev
Danmark
1 ledig stilling