A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Odense Universitetshospital (OUH) søger en overbioanalytiker til HIV- og Hepatitislaboratoriet i Klinisk Immunologisk Afdeling med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Stillingen indebærer ledelse og tæt samarbejde med medarbejdere og drift for at sikre høj faglighed og udvikling. Du bliver en del af afsnittets ledelse og bidrager til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt tværfagligt samarbejde.
Vil du være med til at sætte retning? Har du lyst til ledelse - og til at stå i spidsen for dygtige og engagerede medarbejdere? Vi søger en overbioanalytiker til HIV- og Hepatitislaboratoriet på Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Du får en lederstilling tæt på både medarbejdere, drift og faglig udvikling i et højt specialiseret afsnit, hvor faglighed, forskning og udvikling er en del af hverdagen. Din opgave er at skabe rammerne for, at mennesker og faglighed lykkes sammen. Som overbioanalytiker bliver du også en del af ledelsen i en stor laboratorieafdeling, hvor vi forventer, at du både tager ansvar for eget område og bidrager til helheden - også på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser.
I HIV- og Hepatitislaboratoriet udføres smittemarkørundersøgelser for HIV, hepatitis og syfilis på bloddonorer, vævsdonorer, gravide og patienter. I laboratoriet anvendes immunkemiske metoder som CMIA, ELISA og LIA til detektion af antistof/antigen, og herudover anvendes PCR teknikker til detektion af HIV RNA, HCV RNA og HBV DNA.
Hovedparten af analyserne udføres i dagstiden på hverdage. Donoranalyser udføres i aftenvagt og i forbindelse med helligdage kan der være behov for en nattevagt i afsnittet. Der er 8 bioanalytikere samt to kliniske akademikere i HIV- og Hepatitislaboratoriet.
Du indgår i afsnitsledelsen sammen med den ene kliniske akademiker. I bringer forskellige faglige perspektiver ind i ledelsen og har sammen ansvaret for afsnittets samlede udvikling, mens du som overbioanalytiker har personaleledelsen af bioanalytikerne i afsnittet.
Du er uddannet bioanalytiker og har interesse for ledelse. Du har ledelseserfaring eller har mod på at udvikle dine ledelseskompetencer og er klar til at tage næste skridt.
Du får en selvstændig og alsidig lederstilling i en højt specialiseret afdeling med engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Du bliver samtidig en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi samarbejder på tværs, sparrer med hinanden og har en fælles ambition om at skabe gode løsninger for patienter og medarbejdere. Du får mulighed for både at sætte dit præg på HIV- og Hepatitislaboratoriet og bidrage til den fortsatte udvikling af Klinisk Immunologisk Afdeling.
KIA er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. Klinisk Immunologi er et speciale, der dækker blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi herunder råvarer til lægemiddelindustrien. KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på OUH , andre sygehuse og primærsektoren. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, ambulancebehandlere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt kliniske akademikere
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet - Overenskomst 32.26 og 32.45. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark . Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets
nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere.
Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.