A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Vor Frelsers Kirke i Vejle søger en deltids organist til at være en dynamisk medspiller i sognet og videreføre kirkens musikalske linje i samspil mellem fornyelse og tradition.
Stillingen indebærer at spille ved højmesse og andre gudstjenester samt ledsage fællessang og inddrages i kirkens daglige virke under ledelse af hovedorganisten og menighedsrådet.
En deltidsstilling som organist i Vor Frelsers Kirke i Vejle er ledig til besættelse fra 1. december 2026. Stillingen er på gennemsnitligt 13 timer pr. uge.
Vor Frelsers Kirke er en aktiv kirke med et rigt gudstjenste- og korliv samt et aktivt menighedsliv med mange fællesskaber. Vi søger en organist, som har lyst til at være en dynamisk medspiller i sognet, og som kan sætte sit præg på kirkens musikliv i samspil mellem fornyelse og tradition.
Vi søger en organist, der har lyst til at indgå i et tæt og stabilt samarbejde med kirkens hovedorganist, øvrige ansatte og menighedsråd, og som kan videreføre den musikalske linje, der allerede kendetegner Vor Frelsers Kirke.
Du trives i en hverdag, hvor gudstjenester, kirkelige handlinger og fællessang ved menighedsaktiviteter udgør hovedopgaverne, og hvor nærvær, liturgisk forståelse og samarbejde er centrale værdier.
Dine opgaver vil bestå i at spille ved kirkens højmesser, øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger – både på orgel, flygel og klaver – samt at ledsage fællessang ved menighedsaktiviteter og indgå i kirkens dagligdag.
Kirken er opført i 1907 og rummer 325 siddepladser. I 2014 blev Kirkehuset – med kontorer, konfirmandlokaler og caféområde – indviet og bygget sammen med kirken, hvilket skaber gode rammer for menighedslivet. Orgelet er et Marcussen & Søn fra 1941, udvidet i 1987 af Bruno Christensen, med 3 manualer, pedal og 33 stemmer. Det har elektrisk registratur, mekanisk traktur, 256 Setzerkombinationer og blev gennemrenoveret i 2018.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Menighedsrådets Kontaktperson Emil Tang, tlf. 20741401. Se forbi vores hjemmeside: www.vorfrelserskirkevejle.dk .
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler i uge 44.
Stillingen kan besættes af ansøgere med forskellige kirkemusikalske uddannelser eller dig uden uddannelse.
Ansættelse sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen for kirkemusikere.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Ansættelse sker efter overenskomsten mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10.
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør 29.665,65 kr. årligt ved tjeneste ved én kirke.
Der kan efter lokal forhandling aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Pensionsbidraget udgør 18,4 % og indbetales til CO10 Pension i PFA.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og Organistforeningen.
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør mellem 46.726,59 kr. og 72.572,63 kr. afhængigt af anciennitet.
Der kan efter lokal forhandling aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Pensionsbidraget udgør 18,07 % af basislønnen og 12,5 % af rådighedstillægget. Pensionsbidragene indbetales til PFA Pension.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og DOKS.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald foretages klassificering af stillingen.
De oplyste lønninger og tillæg gælder for en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg og eventuelle rådighedstillæg beregnes forholdsmæssigt efter stillingens ansættelsesbrøk.