Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Folkekirken i Risskov Kirke søger en engageret organist til en deltidsstilling på 19 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Du får et levende musikalsk miljø og samarbejder tæt med kirkens fuldtidsorganist for at præge og udvikle kirkens musikprofil, med fokus på kvalitet og bred musikalsk udfoldelse.
Ansættelsen følger gældende overenskomstmæssige vilkår; årsløn i intervallet 333.747–475.590 kr. samt rådigheds- og OK-tillæg.
Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.
Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.
Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.
Vi søger en engageret og musikalsk velfunderet organist til en deltidsstilling på 19 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Som vores nye organist bliver du en del af et levende musikalsk miljø, hvor du i tæt samarbejde med kirkens fuldtidsansatte organist får mulighed for at præge og videreudvikle kirkens musikalske profil. Vi lægger vægt på musikalsk kvalitet, engagement og lysten til at udforske musikkens mange muligheder i kirkens liv.
Risskov er en attraktiv forstad til Aarhus med omkring 8.600 indbyggere, hvoraf ca. 6.900 er medlemmer af Folkekirken. Sognet er i vækst, og der forventes fortsat befolkningstilvækst i de kommende år.
Risskov Kirke ligger smukt placeret på Solbakken med en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt mod Djursland. Kirken har tilhørende sognegård og kirkegård og nyder stor interesse og opbakning fra sognets borgere.
Ud over gudstjenester og kirkelige handlinger byder kirkens liv på en bred vifte af møder og arrangementer, herunder koncerter og musikgudstjenester.
Ved kirken er der ansat 2,75 præster samt et erfarent kantori bestående af otte deltidsansatte sangere – en dobbeltkvartet.
Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn i 1978 og har 31 registre fordelt på hovedværk, svelleværk og pedal samt fire sæt med 2.000 setzerkombinationer.
I samspil med kirkens fine akustik giver instrumentet gode muligheder for musikalsk udfoldelse og gør det muligt at arbejde med stort set alle musikalske stilarter.
Som organist får du en hverdag med både traditionelle kirkemusikalske opgaver og mulighed for at sætte dit eget præg på kirkens musikalske aktiviteter.
Dine primære opgaver bliver at:
Vi forestiller os, at du er musikfagligt velfunderet og har lyst til at bringe dine kompetencer og idéer i spil i et aktivt kirkeliv.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Vi håber, at du vil være med til at skabe musikalske fællesskaber og oplevelser, der gør en forskel for mennesker i alle aldre.
Ansættelse sker på de gældende overenskomstmæssige vilkår afhængigt af ansøgerens uddannelse og kvalifikationer.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Årslønnen aftales inden for intervallet 333.747 kr. – 475.590 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (nutidskroner). OK-tillægget udgør 1.082 kr. (nutidskroner).
Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Årslønnen fastsættes efter det aftalte basisløntrinssystem:
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.665 kr. (nutidskroner) ved tjeneste ved én kirke.
Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Ansættelsen er omfattet af protokollatet til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne, indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Årslønnen fastsættes efter Ny Løn-AC-skalaen og udgør mellem 363.168 kr. og 442.528 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.729 kr. og 72.572 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg fastsættes efter anciennitet.
Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Alle lønbeløb er oplyst i nutidskroner og svarer til årslønnen for en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk på 19/37.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Der er tre måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 46.
%