An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme søger en engageret optometrist til Kennedy Centret i Glostrup. Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen fra 1. november 2026.
Du vil varetage refraktion, svagsynsudredning, kontaktlinser og optisk rehabilitering for børn og voksne, arbejde tværfagligt og deltage i undervisning samt forskning. Vi lægger vægt på service til patienter, samarbejdspartnere og et godt arbejdsmiljø i en moderne, tværfaglig afdeling med adgang til avanceret udstyr.
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme, afsnit Kennedy Centret (Glostrup)
Vil du bruge dine optometriske kompetencer til at hjælpe mennesker med synshandicap og sjældne øjenlidelser til en bedre hverdag?
Vi søger en engageret optometrist til en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen fra den 1. november 2026.
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme er den største øjenafdeling i Norden med ca. 390 medarbejdere. Vores afsnit på Kennedy Centret er placeret i en selvstændig bygning omgivet af lyse og grønne områder. Her arbejder vi som et tværfagligt og højt specialiseret team bestående af 23 dedikerede fagfolk: 5 andre optometrister, 8 tilknyttede øjenlæger, 2 social- og sundhedsassistenter, 2 lægesekretærer, 1 sundhedsservicesekretær, 1 optikerassistent samt 4 ph.d.-studerende.
Vores primære funktion på afsnit Kennedy Centret er at varetage udredning, opfølgning og optisk rehabilitering af både børn og voksne med sjældne, ofte arvelige øjensygdomme. Vi udmåler og fremstiller briller, afprøver og udleverer lupper, kikkerter og kikkertbriller og tilpasser specialkontaktlinser i alle størrelser og former. Vi behandler også patienter med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Derudover er vi aktivt engagerede i undervisning, forskning og rådgivning.
Vi har en landsdækkende funktion og forpligtigelse i forhold til Synsregisteret og servicelovens 112, hvilket betyder, at vi har et tæt samarbejde med landets øjenlæger, offentligt ansatte optometrister og synskonsulenter samt kommuner, Socialministeriet og andre samarbejdspartnere inden for øjenspecialet.
Du kan finde flere oplysninger om Afdeling for Øjensygdomme på: https://www.rigshospitalet.dk/oejen og hverdagsbilleder på Instagram: https://www.instagram.com/oejenriget/
Spørgsmål om stillingen kan rettes til ledende optometrist Joaquim Torner Jordana joaquim.torner.jordana@regionh.dk / tlf. 29 20 48 01.
onsdag den 16. september 2026 kl. 23:59
tirsdag den 22. september 2026
fra den 1. november 2026
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: