An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Toldstyrelsen i Østdanmark søger en operativ chef til at lede varekontrol og toldbehandling på tværs af lokationer. Du skal koordinere den daglige drift og sikre en fælles retning i implementeringen af nye tiltag.
Du refererer til underdirektøren for Varekontrol og forventes at lede en enhed af erfarne medarbejdere samt etablere synlige, nærværende ledelsesprincipper.
Kvalifikationer: stærk ledelseserfaring, evne til politisk styrede organisationer, og evne til at omsætte strategi til praksis.
Er du en erfaren leder, der er god til at motivere og udvikle medarbejdere? Har du erfaring med driftsledelse, og vil du være med til at understøtte omstillingen af toldbehandlingen gennem tværgående koordinering og sikre, at vores fælles retning for varekontrollen omsættes i driften? Så er du måske den, vi søger.
Bidrag til effektiv toldbehandling og varekontrol
Varekontrol Øst bidrager til, at import, eksport og forsendelse af varer kan foregå både smidigt og korrekt, og vi samarbejder tæt med chauffører, speditører og virksomheder. På den måde er vi med til at sikre, at varer kan komme ind i og ud af Danmark og EU. Vi varetager toldopgaver på flere lokationer i Østdanmark og er i direkte kontakt med borgere og virksomheder ude på toldstederne.
I de kommende år står vi over for en omstilling i vores måde at håndtere varekontrol og toldbehandling på. Vi er bl.a. på vej mod en fælles driftsmodel, hvor opgaver og kapacitet i højere grad kan prioriteres på tværs af lokationer efter behov. Vi søger derfor en operativ chef, der kan stå i spidsen for implementering af nye tiltag og sikre, at beslutninger og prioriteringer bliver omsat til praksis på alle toldsteder i Varekontrol Øst. Du skal samtidig varetage den daglige ledelse af toldstedet på Kystvejen i Kastrup.
Som operativ chef vil du få ansvar for:
Du vil referere til underdirektøren for Varekontrol og bliver en del af en større ledergruppe, der samlet har ansvaret for Toldstyrelsens varekontrol i hele landet. Styringen af varekontrollens samlede drift er centraliseret i kontoret Tværgående Varekontrol, som er forankret i Højbjerg. Du skal derfor være indstillet på rejseaktivitet hertil og til toldstederne i Østdanmark.
Tydelig og nærværende med blik for både mennesker og drift
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi forventer, at du er en dygtig personaleleder, der kan få drift, udvikling og løbende optimering til at gå op i en højere enhed. Du kan have erfaring med at lede en driftsenhed eller med ledelse af kontrolindsatser, fx fra politiet, forsvaret eller lignende. Du evner at navigere i en politisk styret organisation, og du har en god forståelse af styrelsens myndighedsopgave. Du behøver ikke at have erfaring med told, men du skal være motiveret for at sætte dig ind i toldfaglige emner og toldopgaven.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen bygger på en kultur præget af faglighed, ansvar, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og engagerede, og hvor nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prioriterer.
Styrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingenbesættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er Kystvejen 16, 2770 Kastrup.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.
Vi beskytter det danske samfund mod ulovlige varer og sikrer korrekt betaling af told. Toldstyrelsens opgave er at gøre det nemt for borgere og virksomheder at betale deres told. Samtidig er det vores ansvar at beskytte det danske samfund mod indførsel af illegale varer. I de kommende år har vi desuden en vigtig opgave med at implementere EU’s toldreform, som udgør den største omstilling på toldområdet, siden EU-toldunionen blev dannet i 1968.
Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Derfor kræver vi stærk koordinering og høj faglighed både internt og i samarbejdet med andre aktører, nationalt såvel som internationalt.
Læs mere om Toldstyrelsen på www.toldst.dk.
Toldstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.