Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Forsvaret søger en Operationsofficer (OPO) til S5/S7, som vil være ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af bataljonens aktiviteter. Du vil have daglig kontakt med underafdelinger og påvirke NSE-opgaveløsningen.
Stillingen indebærer udstationering i udlandet under internationale øvelser og kurser. Fast tjenestested er Vordingborg, og der forventes helbredsgodkendelse og sikkerhedsgodkendelse gennem hele ansættelsesforløbet.
Brænder du for operativt virke, så læs videre! Kunne du tænke dig at arbejde med operativ logistik på bataljonsniveau, ofte i et internationalt miljø? Har du erfaring fra internationale operationer og ønsker du at være en del af et stærkt fællesskab? Vil du skabe synlige resultater og har et praktisk mindset?
Så er stillingen som Operationsofficer ledig for dig, som gerne vil være et sted, hvor både planlægning og særligt opgaveløsningen er vigtig.
”Til opgaven er løst” er vores motto og det er sådan 4 NSBTN arbejder.
Som Operationsofficer (OPO) vil du være en del af S5/S7, som bl.a. er ansvarlige for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af bataljonens aktiviteter som udpeget projektofficer.
Du vil i dagligdagen have stor kontakt med bataljonens underafdelinger, da dit arbejde ofte vil have en direkte indflydelse på NSE opgaveløsning, uanset om du fungerer som projektofficer, vejleder eller kontrolinstans.
Som OPO vil man ofte opleve del rejseaktivitet i forbindelse med øvelser og kurser, også i udlandet, hvor der er mulighed for at opbygge et netværk blandt kollegaer fra forskellige NATO-lande.
Du må forudse, at som officer i 4 NSBTN forventes det at du udsendes i rammen af et NSE. Som kaptajn vil det være udsendelse i internationale operationer som chef for et NSE. Den specifikke periode for udsendelse er ikke fastlagt og du kan forvente, at blive inddraget i god tid.
Du er kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin-I/L, Føringskursus eller anden tilsvarende uddannelse.
Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der er i gang med eller godkendt til videreuddannelse til næste funktionsniveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det forventes, at du har kendskab til logistiktroppernes organisation, doktriner, teknologi og uddannelse. Vi ser gerne, at du har logistisk erfaring fra internationale operationer, eksempelvis som delingsfører, terminalofficer eller som næstkommanderende i et NSE.
Såfremt du ikke har gennemført våbenkursus II for logistiktropperne, skal du regne med at gennemføre kurset ved først kommende lejlighed. Kurset varer ca. 4 uger.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet om overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Fast tjenestested er Vordingborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH MJ Daniel Figgé på telefon 2467 0662 eller e-mail T RR-4B-STCH@mil.dk .
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoff-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail PKOM-JUK@mil.dk .
Ansøgningsfristen er den 9. november 2026 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.