Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
CPF Denmark A/S søger en Operations Manager til at lede et lille team og styre virksomhedens operationelle maskinrum i en vækstfase. Du bliver en synlig leder, der skaber struktur og prioriteringer og deltager i den daglige drift for at sikre kvalitet og rettidighed.
Du arbejder tæt sammen med salg, logistik og andre afdelinger og vil fokuserer på lager, planlægning, digitalisering samt implementering af ERP- og Power BI-løsninger for at understøtte væksten.
Som Operations Manager i CPF Denmark A/S får du det samlede ledelses- og driftsansvar for at drive og udvikle virksomhedens operationelle “maskinrum”.
Sammen med et team på fem medarbejdere sikrer du, at vi leverer den aftalte service til vores kunder – med høj kvalitet, godt tempo og sikker eksekvering.
Du er en synlig og handlekraftig leder, men også en aktiv del af den daglige drift. Du følger opgaverne helt til dørs, skaber struktur og klare prioriteringer og tager selv aktiv del i opgaverne, når der er behov. Du bliver samtidig en vigtig del af arbejdet med at videreudvikle vores Operations-funktion, så vi kan understøtte virksomhedens fortsatte vækst.
Du leder teamet gennem tydelige mål, klare prioriteringer og tæt opfølgning. Du skaber fremdrift, sikrer et godt samarbejde på tværs af organisationen og udvikler teamets kompetencer og ansvarlighed.
Rollen kræver, at du kan kombinere strategisk og analytisk tænkning med en stærk praktisk gennemførelseskraft. Du ser forbedringsmuligheder, træffer beslutninger og omsætter dem hurtigt til konkrete resultater.
Du lykkes, når medarbejderne trives og udvikler sig, driften fungerer stabilt og effektivt, kunderne oplever høj leveringssikkerhed, og lagerbinding og operationelle omkostninger styres ansvarligt.
Samtidig bidrager du til at udvikle og forankre forbedringer, der gør Operations mere effektiv og skalerbar i takt med virksomhedens vækst.
CPF Denmark A/S er den nordiske afdeling af Charoen Pokphand Foods, én af Asiens største fødevareleverandører med hovedsæde i Bangkok. CPF Denmark står for udvikling og salg af produkter til bl.a. Norge, Sverige, Finland og Danmark. Vi har et bredt udvalg af frosne kyllingeprodukter, men sælger også de populære THAI CUBE® færdigretter og diverse andre fødevarer. Vores vision er, at vi vil være: "Kitchen of the world".