A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret i Danmark søger en erfaren økonomimedarbejder til programkontoret for at styre budgetter, prognoser og governance i den ny jordbaserede luftforsvarskapacitet.
Du vil være en del af økonomiteamet og have ansvar for økonomisk input, opfølgning og rapportering. Stillingen kræver relevant akademisk uddannelse, erfaring med statslig økonomistyring og stærk Excel-kompetence, samt evne til at samarbejde bredt og formidle komplekse data.
Danmark anskaffer ny luftforsvarskapacitet – skal du være med til at implementere den?
Der er besluttet politisk, at Forsvaret skal opbygge en jordbaseret luftforsvarskapacitet. Arbejdet er i fuld gang, og vi forstærker nu programorganisationen, der skal sikre implementering af denne anskaffelse.
Derfor har du nu mulighed for at blive en del af dette spændende program, der både kan tilbyde en udfordrende og afvekslende hverdag, og hvor du bliver en af nøglepersonerne i gennemførslen af det hidtil største våbenindkøb i danmarkshistorien.
Programkontoret er overordnet ansvarlig for anskaffelse og implementering af den nye luftforsvarskapacitet til Danmark. Vi har til opgave at sikre koordinering, styring og strategisk fremdrift, hvilket sker i tæt samarbejde med den øvrige organisation.
Programkontoret består af 12 medarbejdere og én chef. Vi ser os selv som professionelle og vi stræber efter en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi forsøger at skabe et moderne arbejdsklima, hvor omgangstonen er åben og ærlig, og hvor der er plads til individuelle behov.
Du vil blive en del af økonomiteamet, som primært arbejder med økonomistyring men også planlægning og governance.
Derudover kan du blive involveret i programkontorets øvrige opgaver, som bl.a. omfatter udfærdigelse af ledelsesinformationer, fremdriftsstyring, kvalitetsstyring, informations- og konfigurationsstyring.
Stillingen stiller krav til høj økonomisk faglighed, organisatorisk sans, evne til at fremstille komplicerede data på en ordentlig og pædagogisk måde og politisk sans.
Dit tjenestested vil være i Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse i Ballerup. Der kan dog være mulighed for lejlighedsvis at arbejde hjemmefra.
Du har en relevant akademisk uddannelse med økonomisk baggrund som fx cand.merc., cand.oecon., cand.polit. eller lignende.
Vi forestiller os, at du har nogen erfaring fra en tilsvarende stilling samt erfaring med generel program/projektstyring.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Du er struktureret og har blik for både detaljer og helheden. Derudover har du en analytisk sans, og forstår at omsætte data til indsigt i det pågældende emne samt evner at formidle kompliceret økonomi på en letforståelig måde.
Du har en god forretningssans, er opsøgende og så trives du med ansvar for egne opgaver som du følger helt til dørs. Du trives også med at arbejde i en kompleks hverdag med mange interessenter og har en positiv og konstruktiv tilgang til løsningen af dine opgaver.
Vigtigst af alt, så er du samarbejdsorienteret og god til at indgå i et større team, som løser opgaverne sammen med dig. Såvel selvstændighed og samarbejde er således essentielt for en succesfuld anskaffelse og implementering af den nye luftforsvarskapacitet.
Lyder dette som en stilling for dig? Så hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjen