A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
MOMENT A/S søger en økonomi- og administrationschef med ansvar for strategisk ledelse hos Ren Forsyning Mariagerfjord. Du vil have ansvaret for Økonomi & Administration og være direktørens nærmeste sparringspartner.
Den ideelle kandidat har ledelseserfaring, stærk forretningsforståelse og evnen til at skabe følgeskab. Du vil arbejde i en moderne forsyningsvirksomhed med fokus på udvikling og vidensdeling.
Vi tilbyder fleksible rammer, kompetenceudvikling og en aktiv kultur.
Er du en leder, der skaber retning gennem mennesker? Trives du med strategisk indflydelse og rollen som direktørens nærmeste sparringspartner?
Placering: Northen Jutland | Central Jutland
Jobtype: Permanent
Tid: Full-time
26-07-2026
På vegne af Ren Forsyning Mariagerfjord søger Moment Professionals en økonomi- og administrationschef til en nyoprettet lederrolle med strategisk indflydelse.
Du overtager tre velfungerende fagområder med dygtige specialister. Din opgave bliver derfor ikke at være den skarpeste økonom eller IT-ekspert – men at sætte retning, skabe sammenhæng, sikre compliance og udvikle organisationen gennem mennesker.
Hos Ren Forsyning Mariagerfjord, med de to tilhørende driftsselskaber Mariagerfjord Affaldsresurse A/S og Mariagerfjord Vand A/S, bliver du en central del af ledelsen i et moderne forsyningsselskab, hvor høj faglighed, korte beslutningsveje og et stærkt fællesskab danner rammen om hverdagen.
Du får det overordnede ledelsesansvar for Økonomi & Administration, som omfatter økonomi, IT, HR, kommunikation og intern service. Områderne er velfungerende og præget af høj faglighed, hvilket giver dig mulighed for at fokusere på det, der skaber størst værdi: retning, prioritering og udvikling.
Du bliver samtidig direktørens nærmeste sparringspartner og får en central rolle i de strategiske beslutninger, der former organisationens fremtid.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
Du kommer fra en lederrolle med et bredt organisatorisk ansvar, hvor økonomi har været en naturlig del af dit ansvarsområde. Det kan være som administrationschef, økonomichef, stabschef eller fra en anden strategisk lederrolle.
Brancheerfaring er en fordel, men ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring med at samle forskellige fagligheder, skabe retning og omsætte strategi til konkrete resultater.
Du har en stærk forretningsforståelse og kan anvende økonomiske data som beslutningsgrundlag. Samtidig har du god indsigt i digitalisering, IT-governance og informationssikkerhed, uden nødvendigvis selv at være specialist.
Som leder er du struktureret, tillidsvækkende og tydelig. Du skaber følgeskab gennem dialog og involvering, og du trives med at udfordre eksisterende perspektiver på en konstruktiv måde.
Hos Ren Forsyning Mariagerfjord bliver du en del af en moderne forsyningsvirksomhed med stærke faglige miljøer, en uformel kultur og kort vej fra idé til beslutning. Du får stor indflydelse på virksomhedens udvikling og en tæt sparring med direktøren, som ønsker en leder, der bidrager med egne perspektiver og tør udfordre de eksisterende løsninger.
Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads, hvor udvikling, vidensdeling og fællesskab prioriteres højt. Der tilbydes fleksible rammer, gode muligheder for kompetenceudvikling, motionsfaciliteter, frokostordning og en aktiv personaleforening.
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Ren Forsyning Mariagerfjords nye økonomi- og administrationschef. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på telefon 31 36 56 25.