Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Rackhosting ApS søger en erfaren netværksspecialist til at drive og videreudvikle vores netværksinfrastruktur. Du arbejder tæt sammen med et lille teknisk team og har ansvar for drift, sikkerhed og optimering.
Vi lægger vægt på praktisk netværks- og Infrastruktur-erfaring fra hosting eller datacenter, samt evnen til at dokumentere og dele viden internt. Arbejdsstedet er Høje Taastrup.
Har du styr på netværk, routing og firewall – og lyst til at arbejde med professionel hostinginfrastruktur?
Hos Rackhosting søger vi en erfaren netværksspecialist, der vil være med til at drive, sikre og videreudvikle vores netværksinfrastruktur.
Vi driver vores egen cloud- og hostingplatform fra danske datacentre, og netværket er en helt central del af vores forretning.
Du bliver en del af et mindre teknisk team, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at arbejde med både daglig drift og udvikling af vores infrastruktur.
Drift, vedligeholdelse og videreudvikling af vores netværk.
Administration og udvikling af firewall- og sikkerhedsløsninger.
Fejlsøgning på komplekse netværks- og forbindelsesproblemer.
Overvågning, dokumentation og optimering af infrastrukturen.
Teknisk sparring med kolleger og deltagelse i interne projekter.
Hvem er du?
Du har solid praktisk erfaring med netværk og IT-infrastruktur, gerne fra en hostingvirksomhed, ISP, MSP eller et datacenter.
Vi lægger især vægt på, at du:
Har god erfaring med routing, switching og netværkssikkerhed.
Har kendskab til BGP og gerne Fortinet.
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for tekniske løsninger.
Er dygtig til fejlsøgning og arbejder struktureret.
Dokumenterer dit arbejde og deler din viden med kolleger.
Har forståelse for, hvordan netværk, servere og virtualisering hænger sammen.
Du behøver ikke kunne det hele. Det vigtigste er, at du har en stærk netværksforståelse, praktisk erfaring og lyst til at udvikle dig fagligt.
Vi tilbyder:
En central rolle med indflydelse på vores netværksinfrastruktur.
En varieret hverdag med spændende tekniske udfordringer.
Dygtige kolleger og mulighed for faglig udvikling.
Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
Rackhosting er en dansk hostingvirksomhed etableret i 1998 med kontor i Høje Taastrup. Vi leverer hosting, cloudinfrastruktur og relaterede driftsydelser til professionelle kunder fra vores egen infrastruktur i danske datacentre. Læs mere om os på vores website.
Arbejdssted: Høje Taastrup
Stillingen: Fuldtid, 37 timer
Vagtordning: Kan indgå efter aftale
Tiltrædelse: Snarest muligt