Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Forsvarets Sanitetskommando søger en Mission Manager i AIR-elementet til at lede den logistiske koordinering og understøttelse af en eller flere operationer gennem hele deres levetid.
Du vil få ansvar for planlægning og gennemførelse af logistik, implementering af flyvende kapaciteter og opbygning af netværk med myndigheder og udsendte enheder, samt at fungere som primær kontaktperson for missionen.
Ønsker du at arbejde med planlægning og gennemførelse af logistisk støtte til Forsvarets nationale og internationale operationer, samt koordinere den samlede logistiske indsats på operativt niveau?
Har du evnen til at samarbejde effektivt på tværs af kommandoer og styrelser – og kan du koordinere, synkronisere og skabe netværk i en dynamisk hverdag?
Så er du måske den, vi leder efter til et engageret og handlekraftigt team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.
Supportafdelingen i Operationsstaben er overordnet ansvarlig for den logistiske understøttelse af alle Forsvarets operationer og operative beredskaber såvel nationalt som internationalt. Afdelingen er bindeled mellem Operationsstaben/Forsvarets Operative Hovedkvarter, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Etablissements- og Terrænkommandoen samt Operativ Støttekommandoen i forbindelse med planlægning og tilvejebringelse af logistisk støtte til operative indsættelser og beredskaber.
Supportafdelingen er opdelt i to sektioner: J43 Operationssektion og J45 Planlægningssektion.
Du bliver en del af J43 som er sammensat af erfarne medarbejdere fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Her bringes værnenes forskellige logistiske erfaringer og kompetencer i spil i løsningen af opgaverne.
Vi varetager den logistiske planlægning, koordination, forberedelse, indsættelse, drift samt hjemtagning af Forsvarets styrkebidrag primært i forbindelse med operationer indsat af Operationsstaben. Sektionen sikrer, at de udsendte styrker får en effektiv og ressourcebevidst logistisk støtte, hvilket kræver både overblik, kontrol og kritisk sans.
Vi omsætter operative krav til konkrete løsninger og skaber rammerne for, at de nødvendige kapaciteter kan tilvejebringes fra Forsvaret såvel som eksterne myndigheder og organisationer. Den kontinuerlige understøttelse af meget forskellige typer operationer stiller derfor krav til høj grad af omstillingsevne.
Forsvarets nationale og internationale engagement betyder, at vi lægger vægt på fleksibilitet, og at vi støtter hinanden på tværs af sektionen, når det er nødvendigt. Vi har en uformel omgangtone med respekt for hinandens fagområder, og den enkelte medarbejder har som logistisk mission manager stort fagligt råderum i den enkelte missions samlede levetid.
Du bliver Mission manager i AIR elementet og får ansvaret for den logistiske koordinering og understøttelse af en eller flere operationer gennem hele deres levetid.
Foruden logistisk støtte til igangværende operationer, vil du få et eller flere sagsområder, som primært har til formål at understøtte Forsvarets indsættelsesevne.
AIR elementet understøtter blandt andet Forsvarets flyvende operationer og kapaciteter, herunder internationale indsættelser, strategisk lufttransport og nye operative kapaciteter.
Som Mission manager får du en central rolle i at omsætte operative behov til konkrete logistiske løsninger i tæt samarbejde med kommandoer, styrelser og indsatte enheder.
Indfasningen af nye flyvende kapaciteter i Forsvaret medfører nye og spændende logistiske opgaver, som AIR elementet spiller en central rolle i at løse.
Du kan ved behov forvente at skulle indgå i planlægningsgrupper på operativt niveau, og som Mission manager for en mission vil du være det logistiske omdrejningspunkt og den primære kontaktperson for missionen. Du vil derfor have vigtige opgaver i at skabe og vedligeholde et godt netværk og samarbejde med Forsvarets myndigheder og udsendte enheder.
Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen i forbindelse med besøg ved udsendte enheder samt i forbindelse med mødeaktivitet i ind- og udland.
Der er en stor grad af frihed under ansvar forbundet med stillingen, hvorfor du også i stor stil har indflydelse på tilrettelæggelsen af din tjeneste. Herudover vil der være mulighed for afklaring og/eller at kombinere arbejdet med et sideløbende studie.
Du har en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis logistik, supply chain management, operations management, ingeniørfag, projektledelse, samfundsvidenskab eller et andet relevant område.
Det vigtigste er ikke din specifikke uddannelsesretning, men at du har erfaring med at planlægge og koordinere komplekse opgaver, skabe overblik og omsætte behov til konkrete løsninger. Du trives med at arbejde på tværs af organisationer og kan skabe fremdrift i opgaver, hvor mange aktører og hensyn skal gå op i en højere enhed.
Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Forsvarets og Flyvevåbnets organisation samt opgaveløsning. Ligeledes er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med planlægning og gennemførelse af operationer på det logistiske område.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler som Mission Manager.
Bemærk at stillingen er slået op både civilt og militært.
Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.