Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Forsvaret søger en Mission Manager i AIR-elementet, der kan koordinere logistiske aktiviteter og understøtte én eller flere operationer gennem hele deres levetid. Stillingen kræver evne til at skabe netværk og samarbejde med Forsvarets myndigheder samt udsendte enheder.
Du vil fungere som logistisk omdrejningspunkt og primær kontaktperson for missionen og deltage i operative planlægningsgrupper. Der forventes rejseaktivitet og fleksibilitet til at arbejde under frihed og ansvar.
Ønsker du at arbejde med planlægning og gennemførelse af logistisk støtte til Forsvarets nationale og internationale operationer, samt koordinere den samlede logistiske indsats på operativt niveau? Har du evnen til at samarbejde effektivt på tværs af kommandoer og styrelser – og kan du koordinere, synkronisere og skabe netværk i en dynamisk hverdag?
Så er du måske den, vi leder efter til et engageret og handlekraftigt team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.
Supportafdelingen i Operationsstaben på Flyvestation Karup er overordnet ansvarlig for den logistiske understøttelse af alle Forsvarets operationer og operative beredskaber såvel nationalt som internationalt. Afdelingen er bindeled mellem Operationsstaben/Forsvarets Operative Hovedkvarter og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Etablissements- og Terrænkommandoen og Operativ Støttekommandoen vedrørende den logistiske støtte til operative indsættelser og beredskaber.
Affdelingen er opdelt i to sektioner: J43 Operationssektion og J45 Planlægningssektion.
J43 er sammensat af erfarne medarbejdere fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, hvor vi bringer de logistiske erfaringer fra alle tre værn i anvendelse under opgaveløsningerne.
J43 gennemfører den logistiske planlægning, koordination, forberedelse, indsættelse, drift samt hjemtagning af Forsvarets styrkebidrag primært i forbindelse med operationer indsat af Operationsstaben.
Forsvarets nationale og internationale engagement betyder, at vi lægger vægt på fleksibilitet, og at vi støtter hinanden på tværs af sektionen, når det er nødvendigt. Vi har en uformel omgangstone med respekt for hinandens fagområder, og den enkelte medarbejder har som logistisk mission manager stort fagligt råderum i den enkelte missions samlede levetid.
J43 er ansvarlig for at sikre en effektiv og ressourcebevist logistisk støtte til soldater indsat i missioner, hvorfor kontrol og kritisk sans kommer i spil. J43 skal forestå den logistiske understøttelse af de operative krav og skabe rammerne for, at kapaciteter fra enten Forsvaret eller eksterne myndigheder og organisationer kan tilvejebringes. Den kontinuerlige understøttelse af meget forskellige operationer stiller krav om militærfaglig indsigt og forståelse.
Du bliver Mission manager i AIR elementet og får ansvaret for den logistiske koordinering og understøttelse af en eller flere operationer gennem hele deres levetid.
Foruden logistisk støtte til igangværende operationer, vil du få et eller flere sagsområder, som primært har til formål at understøtte Forsvarets indsættelsesevne.
AIR elementet understøtter blandet andet Forsvarets flyvende operationer og kapaciteter, herunder internationale indsættelser, strategisk lufttransport og nye operative kapaciteter. Som Mission manager får du en central rolle i at omsætte operative behov til konkrete logistiske løsninger i tæt samarbejde med kommandoer, styrelser og indsatte enheder.
Indfasningen af nye flyvende kapaciteter i Forsvaret medfører nye og spændende logistiske opgaver, som AIR elementet spiller en central rolle i at løse.
Du kan ved behov forvente at skulle indgå i operative planlægningsgrupper på operativt niveau, og som Mission manager for en mission vil du være det logistiske omdrejningspunkt og den primære kontaktperson for missionen. Du vil derfor have vigtige opgaver i at skabe og vedligeholde et godt netværk og samarbejde med Forsvarets myndigheder og udsendte enheder.
Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen i forbindelse med besøg ved udsendte enheder samt i forbindelse med mødeaktivitet i ind- og udland.
Der er en stor grad af frihed under ansvar forbundet med stillingen, hvorfor du også i stor stil har indflydelse på tilrettelæggelsen af din tjeneste. Herudover vil der være mulighed for afklaring og/eller at kombinere arbejdet med et sideløbende studie.
Stillingen er slået op som både civil og militær stilling.
Kommer du med en militærfaglig baggrund, er du kaptajn eller kaptajnløjtnant.
Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Forsvarets og Flyvevåbnets organisation og opgaveløsning. Ligeledes er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med planlægning og gennemførelse af operationer på det logistiske område.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler som Mission Manager.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Fast tjenestested er i Karup.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militære rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.