Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Forsvaret i Nordjylland søger en konsta- belmekaniker til at vedligeholde Militærpolitikøretøjerne i garnison og under øvelser. Stillingen er en fælles konstabelstilling ved 1. Militærpolitikompagni og kræver evne til at håndtere flere opgaver samtidigt samt høj faglighed.
Du er uddannet mekaniker, soldat og har kørekort til B (gerne A/C/D). Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og er parat til at deltage i internationale opgaver og øvelser under TRR.
Kan du indgå i et operativt miljø, hvor du som en del af holdet understøtter soldater med et højt ambitionsniveau og et ubetinget krav til holdning og professionalisme? Har du overblik og er du er i stand til, at arbejde simultant og systematisk med flere forskellige opgaver, i en hektisk hverdag?
Så er du den kommende motormekaniker til 1. Militærpolitikompagni.
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.
Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers Militærpoliti.
Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, en Militærpolitigrunduddannelse, samt en MP-station geografisk opdelt i henholdsvis Aalborg og København.
Stillingen er værnsfælles og er en stilling på Konstabel (M112) niveau.
Vedligeholdelsessektionen ved Militærpolitiet består af 8 personer: En oversergent, tre korporaler og fire konstabler, heraf er der fem motormekanikere Omgangstonen i sektionen er åben og direkte. Et godt kammeratskab er en væsentlig del af den måde, vi håndterer de mange, forskellige opgaver på.
Stillingerne er i 1. Militærpolitikompagni, men vedligeholdelsessektionen ved Militærpolitiet er en fælles sektion, der vedligeholder køretøjer for hele Militærpolitiet. De primære køretøjsplatforme er nyere og velholdt flåde af Eagle 5, Scania 8x8, og Mercedes GD, hvor ny model er under indfasning.
Du er som motormekaniker med til at vedligeholde Militærpolitiets køretøjer i så vel garnison samt under øvelsesaktiviteter og ifm. indsættelser af enheder fra 1. Militær-politikompagni.
Du skal forvente deltagelse i øvelser og være indstillet på at deltage i TRR opstilling til INTOPS.
Vi lægger vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed. Vi vægter ligeledes det gode arbejdsmiljø meget højt og forventer, at du bidrager hertil.
Du er konstabel, korporal og har evt. ambitioner om at blive BM.
Du er uddannet mekaniker.
Du er soldat. Du er selvstændig og opsøgende, lægger energi i opgaveløsningen og opbygning af relationer. Du kan se din og vedligeholdelsessektionens opgave i en større sammenhæng og bidrager herigennem til at hele Militærpolitiet lykkes med sine opgaver.
Du kan indgå i en dynamisk og omskiftelig hverdag, foretage prioriteringer der hænger sammen og iværksætte og gennemføre effektive beslutninger der understøtter kompagniets opgaveløsning.
Det er et krav at du har kørekort til kategori B og også gerne til A, C og D
Du skal være forberedt på at gennemføre kompetencegivende efter- og videreuddannelser indenfor vedligeholdelsestjenesten.
Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale, på såvel dansk som engelsk.
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Nordjylland.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Søren Bruun på tlf. 4046 1105, mail: TRR-MP-100A@mil.dk Alternativt kan du kontakte S1, kaptajn Peter Chleve på tlf. 2542 8002, mail trr-mp-s101@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Orhan Malkic ved Personelkommandoen mail PKOM-OMA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16. november 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og
Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
Find mere information om Militærpolitiet på vores Facebook side og www2.forsva-ret.dk/omos/organisation/militaerpolitiet/Pages/forside.aspx
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk