Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Danmarks Fængsler søger medarbejder til Klientsagsbehandling i Kredskontoret Øst, med arbejdssted på Østerbro i København. Du vil arbejde med sagsbehandling for indsatte og håndhabe konkrete opgaver som indkaldelser, partshøringer og vejledning af klienter. Stillingen kræver struktureret arbejde og serviceminded tilgang.
Vi lægger vægt på god skriftlig formidling og evne til at arbejde selvstændigt. Der er mulighed for hjemmearbejde og en tæt, uformel arbejdsplads med engagerede kollegaer.
Vi søger en medarbejder til Klientsagsbehandling i Kredskontoret i Fængselskreds Øst, som kan bidrage til løsningen af vores vigtige opgaver. Du skal arbejde i vores anmeldelsesenhed, hvor opgaverne primært er behandling af sager vedrørende valg af afsoningssted, indkaldelser til afsoning, håndtering af post, indledende sagsbehandling og betjening af vagttelefonen, men skal også forvente at blive involveret i andre dele af kontorets arbejdsopgaver.
I Klientsagsbehandlingsenheden arbejder vi med mange forskellige opgaver – fælles for dem alle er, at de relaterer sig til sagsbehandling vedrørende indsatte i fængsler og arrester i Fængselskreds Øst.
Vi varetager f.eks. konkret sagsbehandling vedrørende valg af afsoningssted og ansøgning om udsættelse med afsoningen, og står i den forbindelse også for partshøring, høring af andre myndigheder mv. Vi arbejder med juridiske afgørelser og vejledning af institutionerne inden for vores kreds, undervisning og oplæring i regelsættet og forvaltningsrevisioner. Vi er pt. seks klientsagsmedarbejdere i vores anmeldelsesenhed, men pga. flere opgaver, har vi nu fået mulighed for at udvide holdet. Vi skal derfor have fundet den perfekte nye kollega.
Du bliver tilknyttet Klientsagsbehandling i Fængselskreds Øst. Fængselskreds Øst varetager - sammen med Fængselskreds Vest - ansvaret for driften af Danmarks Fængsler, herunder også udslusningsfængsler, arrester, fodlænkeafdelinger og tilsynsafdelinger. I Klientsagsbehandling er vi ca. 40 medarbejdere fordelt på klientsagsmedarbejdere, jurister og jurastuderende.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027.
Danmarks Fængsler.
Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Kristineberg 6, 2100 København Ø.
Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Sarah Ekknud på tlf. 7255 4552.
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Kristineberg 4
2100 København Ø
Danmark