Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Forsvarskommandoen i København søger en erfaren projektleder til at styre materielimplementeringen i den nye værnepligtsmodel. Du får en central rolle i planlægning, koordinering og gennemførelse i tæt samarbejde med Forsvarsministeriets styrelser og andre myndigheder.
Du arbejder på tværs af værn og myndigheder, sikrer fremdrift og leverancer, og bidrager til faglig udvikling i et stærkt kompetenceområde. Overenskomstfastsat løn og pension tilbydes.
Værnepligtsprogrammet ligger under UP staben i Forsvarskommandoen, hvor vi arbejder med Forsvarets samlede implementering af den nye værnepligtsmodel.Vi er organiseret i en række projekter, gående fra implementeringen i de enkelte værn og kommandoer, til understøttelse af den ny model gennem etablissement, materiel, lovgivning, ligestillingsinitiativer, kommunikation, mv.Programmet består lige nu af omkring 14 projektansvarlige, primært majorer og specialkonsulenter, med hver deres ansvarsområder.
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en central del af et højt prioriteret projekt i Forsvarskommandoen. Som projektleder får du en nøglerolle i planlægningen, koordinationen og gennemførelsen af materielimplementeringen i forbindelse med den nye værnepligtsmodel i Forsvaret.Stillingen giver dig mulighed for at arbejde tæt sammen med centrale aktører på tværs af Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø præget af samarbejde, ansvar og stor selvstændighed, hvor du bidrager til at omsætte strategiske beslutninger til konkrete og sammenhængende løsninger i organisationen.Opgaven er tværgående og kræver, at du kan skabe overblik, struktur og fremdrift i et komplekst interessentlandskab. Du får en central rolle i at sikre sammenhæng mellem planlægning, anskaffelse og implementering af materiel på tværs af Forsvarets myndigheder. Fokus er på koordination, styring og fremdrift frem for traditionel linjeledelse.Du indgår i et team sammen med en major og en kaptajn, som også arbejder med materielanskaffelser. Afhængigt af din profil og erfaring tilrettelægger vi i fællesskab opgaveporteføljen, så den bedst muligt understøtter både programmet og din faglige udvikling. Samtidig tilbyder vi gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og/eller har erfaring med større materielanskaffelser henholdsvis implementering.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.Arbejdsstedet er på Præstøgade ved Nordhavn i København.Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.