Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Nordnet Bank AB i København søger to jurastuderende til rollen som Legal Coordinator med opstart efter aftale. Du vil indgå i et ungt team af jurister og andre jurastuderende og arbejde i vores moderne lokaler på Havneholmen.
Du får en spændende mulighed for at udvikle dine analytiske og skriftlige færdigheder, håndtere klager og erstatningskrav samt præsentere gennemarbejdede løsningsforslag til interne samarbejdspartnere.
Nordnet startede for 30 år siden med det formål at demokratisere opsparing og investering. Vi er nu vokset til den førende digitale platform for opsparing og investering i Norden. Gennem innovation, enkelthed og gennemsigtighed udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til de samme informationer, værktøjer og service som professionelle investorer.
Nu søger vi to jurastuderende til Nordnet i rollen som Legal Coordinator med opstart efter aftale. Du vil indgå i et ungt team med en god stemning bestående af jurister og andre jurastuderende. Vi tilbyder et spændende job i moderne lokaler på vores kontor på Havneholmen i København.
Vi tilbyder en spændende mulighed for dig, der har en interesse for analyse og problemløsning, og som vil udvikle disse færdigheder i et professionelt miljø, hvor opsparing og investeringer er i fokus. Dine primære arbejdsopgaver indebærer håndtering, undersøgelse og skriftlig besvarelse af formelle klager og krav om erstatning fra kunder. En central del af arbejdet er selvstændigt at gennemføre undersøgelser, drage dine egne juridiske konklusioner og formidle dem i et klart og præcist sprog. Arbejdet kræver, at du selvstændigt undersøger og analyserer situationen samt relevante aftalevilkår for derefter at præsentere gennemtænkte og velskrevne løsningsforslag på skrift. I rollen indgår daglig kontakt og et tæt samarbejde med andre afdelinger i Nordnet samt regelmæssige diskussioner og sparring i teamet. Gennem undersøgelsesarbejdet vil du opnå en god indsigt i, hvordan en bank samt forskellige finansielle instrumenter fungerer.
Som person er du ligefrem og kan lide at samarbejde med andre. Du trives i et lidt højere tempo og har evnen til at håndtere flere sager ad gangen. Rollen forudsætter, at du kan gennemføre dit arbejde selvstændigt, har en løsningsorienteret tilgang og ønsker at tage ansvar. Derudover er du analytisk og grundig i dit arbejde, som er præget af høj integritet. Da arbejdet i høj grad handler om skriftlig sagsbehandling, er det afgørende, at du holder af at skrive, arbejde med tekst og formidle komplekse juridiske problemstillinger på en letforståelig måde.
Størst vægt vil blive lagt på, hvem du er som person, men vi ser følgende som nødvendigt:
Hos os får du muligheden for at arbejde i et nordisk miljø, hvor vi hver dag arbejder for at bygge den bedste platform for opsparing og investering. Vores ambitioner er høje, og du vil være med på en spændende og udfordrende rejse sammen med et fantastisk team af skarpe og engagerede kolleger. Vi er ca. 1.000 medarbejdere fordelt på København, Stockholm, Oslo og Helsinki.
Besøg os også på: www.nordnet.dk, www.nordnet.se, www.nordnet.no og www.nordnet.fi.