Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Basico søger en erfaren jurist med specialisering i databeskyttelse til rådgivning og implementering hos kunder. Du omsætter juridiske kompetencer til konkrete løsninger i krydsfeltet mellem jura og forretning.
Du arbejder tæt sammen med kundernes interne juridiske afdelinger og driver GDPR-forløb, dataflow mapping og risikovurderinger. Derudover rådgiver du om AI governance og implementering af compliance-teknologier.
Hos Basico omsætter du din juridiske faglighed til rådgivning med konkrete, omsættelige løsninger for dine kunder. Dine evner bringes altid i spil i krydsfeltet mellem jura og forretning – enten gennem interimsløsninger eller som del af større projekter.
Her kommer du helt tæt på dine kunder og vil i mange tilfælde blive en vigtig, integreret del af deres interne juridiske afdeling.
Et af dine vigtigste mål bliver gennem din juridiske rådgivning at skabe et dynamisk samspil mellem kundens forretning og deres tilgang til databeskyttelse, så løsningerne både er juridisk holdbare og kan fungere i praksis. Mere specifikt vil dine opgaver indebære:
Udover dine kerneopgaver vil du også i stigende grad rådgive og vejlede flere af dine kunder i at navigere gennem implementering af AI, herunder governancemodeller. Det vil være et plus, hvis du også selv formår at omsætte AI-teknologi til noget, der kan anvendes under løsning af complianceopgaverne hos kunderne.
Du bliver motiveret af at udvikle dig selv og gøre andre til en succes
Når du kommer ind hos os, får du først en solid introduktion til vores forretning og kultur. Vi lægger stor vægt på at matche det rette team og færdigheder med kundernes behov.
Hos Basico går vi på arbejde for at gøre andre til en succes. For at få succes i rollen skal du være fagligt ambitiøs. Du får en karrierecoach og buddy som sørger for at give dig en god start og lære dig grundigt at kende. På den måde sikrer vi, at du kommer på opgaver, som passer til dig, og at du oplever, at du altid har dine kolleger i ryggen til sparring og support.
Lyder det som dig?
Bliv en del af et konsulenthus, motiveret af udfordringer og forbundet af mennesker
Vi er et konsulenthus i vækst med over 300 fastansatte og selvstændige konsulenter fordelt på vores hovedkontor i Hellerup og vores nyopstartede kontor i hjertet af Aarhus samt Lissabon og Istanbul. Fra begge vores kontorer går vi op i at dyrke en kultur, der kombinerer høj ekspertise og et stærkt fællesskab.
Samarbejdet på tværs af afdelinger og niveauer er en naturlig del af hverdagen, og det giver dig mulighed for at opbygge et stærkt netværk. Hos os får du udviklingsmuligheder med en klar retning og adgang til faglig sparring med både bredde og dybde.
Det sociale liv spiller også en vigtig rolle hos Basico. Du vil blive inviteret til sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester og i vores populære lounge, der summer af snak, musik og grin om fredagen. Som Basico’er bliver du en del af et inspirerende miljø, hvor både faglig og personlig udvikling prioriteres højt.