Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Basico i Århus søger ambitiøse Senior- og Manager-konsulenter til CFO Services. Du bliver central i at udvikle og optimere kundernes økonomifunktioner og bidrager til Basicos vækstrejse.
Du leder projekter, yder strategisk rådgivning og styrker relationer til kunder. Vi sikrer forankring af forbedringer og håndterer rapportering og prognoser i komplekse leverancer.
Vi søger ambitiøse Senior og Manager konsulenter til vores team i CFO Services i Århus. Vil du være med til at udvikle og optimere fremtidens økonomifunktioner og sætte retningen for både vores kunder og Basico?
I CFO Services samarbejder vi med nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher. Vores opgaver og projekter spænder bredt – fra interim-roller med fokus på controlling, månedsrapportering og årsafslutning, til optimering af økonomifunktioner samt til omfattende transformationsprojekter.
Vi hjælper ikke kun med at definere og eksekvere projekterne; vi er også med i implementeringen, hvor vi arbejder tæt sammen med kunden for at sikre, at forbedringerne og forandringerne forankres i organisationen og lever videre, selv efter projektets afslutning.
Du vil få en central rolle i at lede og udvikle projekter, yde strategisk rådgivning til vores kunder og bidrage til at styrke Basicos position som en førende partner inden for CFO Services.
For knap to år siden slog vi dørene op til vores kontor i Århus, og interessen fra markedet har været overvældende. Nu har du en unik mulighed for at blive en del af vores vækstrejse.
For at få succes i CFO Services ser vi gerne, at du har:
Hos Basico tror vi på, at din succes hænger sammen med din evne til at løfte andre. For at trives er du drevet af at skabe værdi for både kunder og kollegaer, samtidig med at du sætter retningen for din egen udvikling. Vi giver dig muligheden for at videreudvikle dine ledelseskompetencer og specialisere dig inden for CFO Services, mens du hjælper andre med at nå deres mål.
Vi ved, at karriereveje kan være forskellige, og derfor støtter vi din udvikling gennem målrettet sparring, kompetenceudvikling og de rette muligheder – uanset hvilken retning du ønsker at tage.
Basico rådgiver og assisterer større danske og internationale virksomheder på CFO'ens område. Det er os, kunderne ringer til, når deres finansfunktion står over for store forandringer eller har brug for hurtig assistance. Uanset udgangspunkt lægger vi stor vægt på vores strukturerede og operationelle tilgang, hvor vi løser opgaverne sammen med kunden og skaber forbedringer/forandringer, der kan leve videre i organisationen efter opgave- og projektafslutning.
Vi er et konsulenthus i vækst og har det seneste år budt velkommen til over 90 nye Basico’ere. Samlet er vi mere end 300 fastansatte og selvstændige konsulenter, som brænder for at skabe værdi for vores kunder.
Vores nye Århus kontor finder du i det banebrydende TRÆ – Danmarks højeste træbyggeri på 78 meter. Bygningen demonstrerer nye veje inden for bæredygtigt byggeri, hvor tidligere vindmøllevinger fungerer som solafskærmning og genanvendte postkasser indgår i facaden.
I Basico har vi en flad organisationsstruktur og et åbent samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer. Dette giver dig et bredt netværk, adgang til ny viden og masser af forskellige fagligheder.
Hos os er det sociale liv en vigtig del af hverdagen. Du vil ofte få invitationer til sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester, fredagsvin og meget mere.
Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig!