Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Forsvaret i Eskadrille 723 søger en erfaren seniorsergent til at lede støtteelementet og bidrage til styring af materielpuljen for ESK723. Du vil koordinere drift af eskadrillefaciliteter, materiel og udstyr samt sikre udvikling og kvalitet i tværfaglige opgaver.
Stillingen kræver evne til at arbejde selvstændigt, og du forventes at kunne håndtere perioder med spidsbelastning og rejseaktivitet. Du vil være tæt involveret i skibslageret og i arbejdsgruppen Skibsintegration.
Er du en struktureret befalingsmand? Er du klar til at indgå i et spændende team, som støtter Seahawken i dens operative indsættelse året rundt? Så er du måske Eskadrille 723’s nye seniorsergent i materieldelingen.
Eskadrille 723 (ESK 723) er en del af HW og opererer den skibsbaserede helikopter MH-60R Seahawk. Vi har året rundt helikoptere i Nordatlanten ombord på søværnets skibe, med hvilke vi også deltager i internationale operationer. ESK 723’s opgaver spænder bredt, og vi foretager blandt andet suverænitetshævdelse, eftersøgning, redning, fiskeri- og havmiljøinspektion, foruden sømilitære opgaver. ESK 723 er en eskadrille i løbende udvikling, hvorfor der er mange spændende opgaver forbundet med både den daglige drift og vores deltagelse i operative opgaver. Vi er blandt andet ved at indfase opgaven om anti-submarine warfare tillige med det udstyr som skal anvendes hertil. ESK 723 Materieldeling består af et tekniskelement og et Støtteelement. Støtteelementet, hvor stillingen er forankret, varetager en række af forskellige opgaver i eskadrillen, hvor især skibslageret kan nævnes som en væsentlig del af organisationen. Skibslageret er ESK 723’s deployerbare lagre til Søværnets skibe, og er altafgørende for vores operative parathed i forbindelse med udsendelser og øvelser.
Som seniorsergent og leder af støtteelementet vil du i samarbejde med sektionslederen bidrage til den vedvarende styring af materielpuljen for ESK723, samt varetage en række andre forskellige funktioner - det være sig bidragsyder til generel drift af eskadrillefaciliteter, materiel og udstyr samt udviklings- og kvalitetssikring af tværfaglige opgaver. Stillingen bærer præg af en omskiftelig hverday, og du kan forvente en del koordination med både interne og eksterne samarbejdspartnere, der alle har en stor indvirkning på den effekt som elementet kan levere. ESK 723 har meget materiel som konstant flytter lokation grundet operative aktiviteter, og det kræver god styring at få enderne til at passe. Du har også den daglige koordination med ESK 723’s skibslager, og vil være en vigtig stemme i eskadrillens arbejdsgruppe ”Skibsintegration”, der har til opgave at skabe de optimale rammer for helikoptergruppens indsættelser på Søværnets skibe. Derfor er du bevidst om, at de gode relationer er nøglen til succes i opgaveløsningen. Der vil være perioder med spidsbelastning, samt rejseaktivitet af kortere varighed, både i ind- og udland. Du vil blandt andet få et medansvar for koordinationen og den praktiske gennemførsel af den årlige mønstring for hele ESK 723.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted vil være på Flyvestation Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Ansøgningsfristen er mandag d. 25 september 2026. Samtaler gennemføres umiddelbart derefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Helicopter Wing leverer alle dage året rundt helikopterkapacitet til samfundskritiske beredskaber og militære indsættelser, ligesom vi kontinuerligt varetager driften af Flyvestation Karup som militær flyveplads. Vores arbejdsbetingelser er derfor præget af høje krav til uafbrudt operativ drift i en omskiftelig hverdag, hvor internationale indsættelse også fylder en del. Helicopter Wing er desuden gennem Flyveskolen ansvarlig for den indledende uddannelse og udvælgelse af alle Forsvarets piloter.