A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en engageret forsyningsassistent til Logistics Support Squadron ved Helikopter Wing Karup. Du bliver en del af et driftigt team, der dagligt understøtter HW’s operative enheder og har fokus på service, kvalitet og sikkerhed i forsyningsopgaverne.
Du kommer til at medvirke ved kontrol af indkøbt materiel, optælling og opbygning af deployerbare kapaciteter samt håndtering af forsendelser og registrering i MYBEH eller LGDK.
Logistics Support Squadron (LSS) ved Helikopter Wing Karup (HW) søger forsyningsfaglige konstabler. Er du stærk i logistik og brænder du for godt samarbejde, så er du måske den rette til stillingen.
LSS er en spændende og travl arbejdsplads med 34 medarbejdere, der dagligt har til ansvar at levere den nødvendige logistiske støtte til Forsvarets helikoptere og træningsfly. Vi lægger vægt på at yde en høj service og sikre organisationens udvikling, i trin med nye krav og opgaver. Deraf kommer vores fokus på at bidrage til et udfordrende, effektivt og åbent arbejdsmiljø for os selv og vores kunder.
Du vil som forsyningsassistent indgå i et af vores teams, hvor dygtige og alsidige medarbejdere dagligt løfter vores forsyningsfaglige opgaver for vores kunder, og de operative enheder. Du vil dagligt bidrage til serviceringen af HW operative enheder, og det vil være din primære opgave at støtte enhedernes driftsopgaver.
En forsyningsassistent har mange alsidige opgaver. Under ledelse af en teamleder, vil forsyningsassistenten varetage blandt andet følgende opgaver:
Da stillingen er en faglært stilling, kræves det at du er uddannet lager og logistikassistent eller lageroperatør.
Er du ikke uddannet lager og logitikassistent eller lageropratør, skal du være indstillet på at tage uddannelsen.
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst .
Dit faste tjenestested vil være i Karup
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HW LSS fungerende chef Tommy Andersen på mail HW-LSS-301@MIL.DK eller på telefon 50864791.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Öznur Arabachi ved Personelkommandoen mail PKOM-OAR@MIL.DK .
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 15. september 2026 og samtaler forventes afholdt herefter.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
HW har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og træningsfly. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Vi støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver sø og redningstjeneste. Endvidere forestår HW basisuddannelsen af piloter til Forsvaret.