Recebe uma resposta deste empregador
O teu currículo e carta de apresentação, adaptados exatamente ao que estão a contratar.
Jyske Bank søger en engageret leder til afdelingen Performance, Kvalitet & Risiko, med ansvar for governance, porteføljestyring og økonomistyring af drift og udvikling. Du understøtter direktionen med strategiske beslutninger og sikrer, at ledelsesprioriteter realiseres gennem tydelig kommunikation og datadrevet indsigt.
Stillingen kan besættes fra København eller Silkeborg og omfatter ledelse af et team på fem medarbejdere og en studentermedhjælper i et tværorganisatorisk miljø.
Vi søger en engageret, økonomisk velfunderet og strategisk leder til afdelingen Performance, Kvalitet & Risiko. Er du samtidig struktureret, datadrevet og dygtig til at kommunikere, så kan det meget vel være dig, som vi er på udkig efter.
Her får du en rolle tæt på ledelsen af ressort Digitalisering & Drift, hvor du, sammen med et erfarent team, skal løfte den strategiske styring til næste niveau gennem forbedret portefølje-, økonomi- og risikostyring samt strategisk og operationel ledelsesstøtte.
Ressort Digitalisering & Drift består af Jyske Banks tre IT-udviklingsenheder, Operations, Real Estate & Procurement, Koncernstøtte, samt Performance & Business Excellence, hvor denne afdeling er placeret.
Som leder for Performance, Kvalitet & Risiko, skal du være med til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag, har styr på vores risikostyring og omsætter strategi til konkrete resultater. Du får det overordnede ansvar for at udvikle og vedligeholde de processer, værktøjer og indsigter, som understøtter ledelsens prioriteringer og beslutninger.
Du får bl.a. overordnet ansvar for:
Dette skal udvikles i samarbejde med et engageret team på fem medarbejdere og en studentermedhjælper.
Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, styring og udvikling. Måske kommer du fra en rolle inden for PMO, strategi, porteføljestyring eller ledelsesstøtte. Det vigtigste er, at du trives med at skabe struktur i komplekse sammenhænge og motiveres af at gøre andre i stand til at nå deres mål.
Det er vigtigt, at du:
Du får en hverdag med mange kontaktflader, hvor du skal kunne skabe retning, samle forskellige perspektiver og bidrage til, at komplekse beslutninger bliver mere enkle at træffe.
Afdelingen er en del af området Performance & Business Excellence, som udover ’Performance, Kvalitet & Risiko’ også består af afdelingen ’Business Excellence’, hvor bankens transformative agendaer inden for AI og proces excellence er forankret.
Området refererer til ressortdirektøren for Digitalisering & Drift.
Stillingen kan besættes enten fra vores lokation i København eller Silkeborg. Der må forventes månedlig aktivitet på tværs af lokationerne, så du får gode muligheder for at opbygge relationer og samarbejde bredt i organisationen.
I Jyske Bank mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger og relationer samt et mere dynamisk arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Ansøgningsfristen er den 15/10.