Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
ADmire i vækst søger en junior leadspecialist, der finder de rigtige leads og opener kunder via mail, LinkedIn og telefon. Du vil være tæt på forretningen fra dag ét og refererer til Head of CEO Office & Marketing.
Du bidrager til digitalt salg og marketing med de rigtige budskaber til de rette personer, og du skaber konkrete resultater gennem målrettet kontakt og opfølgning.
Du får ansvar fra dag ét og bliver en del af et team, der værdsætter initiativ og fællesskab.
Vi kalder det en leadspecialist – for det er lige præcis den, du bliver. Du finder de rigtige leads, og du er ikke bange for at gribe telefonen.
Som ny junior leadspecialist hos ADmire kommer du tæt på forretningen fra første dag, med direkte reference til Head of CEO Office & Marketing. Du hjælper med at holde den kommercielle motor kørende – fra at finde de rigtige leads til at sikre, at opfølgningen sker, både internt og eksternt.
Salg er ikke noget, du læser om i en manual. Du er med i det fra starten – du finder potentielle kunder, tager kontakt via mail, LinkedIn og telefon, og lærer, hvad der skal til for at flytte nogen fra "aldrig hørt om jer" til "lad os tage et møde." Du tænker ikke kun i den enkelte kontakt, men også i digitalt salg og marketing som en del af værktøjskassen – de rigtige budskaber til de rigtige personer på de rigtige kanaler. Denne rolle er til dig, der elsker jagten på leads og motiveres af at skabe konkrete resultater.
Hos ADmire får du ikke bare en titel – du får ansvar fra dag ét og mulighed for at forme din egen karrierevej. Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder hands‑on med digitalt salg, marketing og kunder, og hvor dine ideer og indsats kan ses direkte i resultaterne.
Opstart · September 2026
ADmire er en IT-virksomhed i vækst. Og ja, der er fart på (på den fede måde!). Her får du ansvar fra dag ét, lærer hele den kommercielle maskine at kende og arbejder med kollegaer, der elsker at have det sjovt.
Hos os går professionalisme hånd i hånd med en stærk fællesskabskultur, hvor det er vigtigt, at vi har det fedt sammen og kender hinanden godt på tværs af forretningen – og hvor det bliver prioriteret af ledelsen.
Vi tror nemlig på, at fællesskab, sparring og gode grin er med til at skabe endnu bedre resultater og en god arbejdsplads.