A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Tier1asset søger en engageret chauffør til at køre i Danmark og Europa omkring køb og håndtering af brugt IT-udstyr. Du får en ny MAN TGX-lastbil, hyggelige forhold og ansvar for at levere kvalitetsservice.
Arbejde består af kundekontakt, planlægning af ruter og fleksible ture med mulighed for længere perioder væk hjemmefra. Stillingen kræver dansk og engelsk på brugerniveau, samt 37,5 timer/uge.
Hos T1A søger vi en engageret chauffør, der har lyst til at blive en vigtig del af vores team. Du får spændende ture i Danmark og resten af Europa og en hverdag, hvor to dage ikke er ens.
Og så får vi en flot ny MAN TGX lastbil i december med en rummelig kabine, behagelig seng, varmeblæser og køleskab - som bliver dit ansvar at passe godt på!
Du bliver meget mere end chauffør. Du bliver vores ansigt udadtil hos kunderne og spiller en vigtig rolle i vores arbejde med at give brugt IT-udstyr nyt liv.
Din vigtigste opgave bliver at besøge vores kunder i Danmark og Europa og hente brugt IT-udstyr, som skal have nyt liv hos T1A.
På nogle ture afhenter du færdigpakket gods. Andre ture løser du mere specialiserede opgaver, hvor du selv er med til at afinstallere, håndtere og pakke f.eks. servere og andet IT-udstyr hos kunderne.
Du får derfor et job, hvor du både bruger dine evner som chauffør, din praktiske sans og din evne til at yde god kundeservice.
Du kommer til at køre både indenrigs- og udenrigs ture, og på de europæiske ture vil du typisk være væk hjemmefra i 3-5 dage. Da du kører ”sikker” transport, betyder det, at du sover i den flotte nye lastbil, hvis du kører mere end 1 døgn.
Vi planlægger som udgangspunkt turene fra mandag til fredag. Enkelte ture kan dog strække sig over en weekend og i særlige tilfælde vare op til 10 dage. Omfanget af udenlandskørsel varierer hen over året.
Du kender din køreplan mindst 2 uge frem, så du har mulighed for at planlægge din fritid og du kan sagtens komme med ønsker til planlægningen.
Vi forestiller os, at du er en chauffør, som trives med friheden på vejen og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.
· Kørekort kategori C (stor lastbil)
· Førerkort
· Chaufføruddannelsesbevis
· Erfaring med lastbilkørsel i Danmark – erfaring med kørsel i Europa er et plus – men ikke et krav
Vi lægger vægt på, at du:
Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at finde praktiske løsninger
Kan lide kundekontakt og møder mennesker med et smil
Er fleksibel, mødestabil og klar til at give en hånd med, når der er brug for det
Gerne vil være med til at planlægge dine kørselsruter, booke færge m.m.
Har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at tage fat
Kan kommunikere på dansk og engelsk på brugerniveau
Har du teknisk flair eller lidt kendskab til IT-udstyr, er det en fordel – men bestemt ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling og lyst til at lære.
Skriv gerne i dit CV, hvis du har gaffeltruck certifikat.
Vi ved, at en god chauffør er guld værd. Derfor tilbyder vi et job, hvor du får både ansvar, ordentlige forhold og et stærkt kollegialt fællesskab.
Du kan blandt andet glæde dig til:
En helt ny lastbil, som du får ansvar for er præsentabel overfor kunderne og alle vedligehold er overholdt
Selvstændighed og frihed i hverdagen
Varierende opgaver og ture rundt i Europa
Løn efter Industriens Overenskomst med overarbejdsbetaling og relevante tillæg
Pension, fritvalgskonto og årlig performancebonus
Betalt mad og diæter på turene
Gode kollegaer i en international virksomhed
Sociale arrangementer, sommerfester, julefrokoster og fejring af vores fælles succeser
Mulighed for at lære nyt og bidrage med dine egne idéer
Din normale arbejdstid er 37,5 timer om ugen. Der vil være perioder med flere arbejdstimer og andre med kortere arbejdsuger.
T1A er en af Europas førende virksomheder inden for køb, renovering og salg af brugt IT-udstyr.
Vi henter brugt IT-udstyr fra virksomheder, giver det nyt liv gennem vores produktion i Danmark og sælger det videre til distributører.
Vi er en international arbejdsplads med kollegaer fra mange forskellige lande og en uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
T1A har opkøbt Flex IT, og vi er nu på vej ind i et nyt og spændende kapitel med mere end 450 medarbejdere på tværs af Europa.
Som vores nye chauffør bliver du en vigtig del af den rejse. Dit faste arbejdssted er i Allerød, hvor vi er 90 søde kollegaer.
Vi glæder os til at byde vores nye chauffør velkommen hos T1A!