A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Holstebro Kommune søger en lærer til udskolingen med ansvar for Matematik, Engelsk, Idræt og Madkundskab. Stillingen er fuldtid og fokuserer på at skabe et trygt og fagligt ambitiøst skolemiljø for eleverne i udskolingen.
Vi lægger vægt på stærke faglige og didaktiske kompetencer, evne til at differentiere undervisningen og fastholde høj progression for eleverne i et inkluderende fællesskab.
Børn og Unge
Vi søger en lærer, der brænder for at undervise unge mennesker og være med til at skabe en tryg, tydelig og fagligt ambitiøs skolehverdag for elever i udskolingen.
Vi tror på, at skolen først og fremmest er et sted, hvor børn og unge skal lære. Derfor er vores kerneopgave at skabe god undervisning, stærke faglige fællesskaber og tydelige rammer, som giver eleverne mulighed for at udvikle sig – fagligt, socialt og personligt.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og omfatter undervisning i:
Vi leder efter en dygtig lærer i praksis. En, der:
På NBS arbejder vi med børn og unge, der har forskellige livsvilkår og forudsætninger. Det stiller krav til os som professionelle.
Vi tror på, at elever som udgangspunkt gerne vil lykkes og være en del af fællesskabet. Vores opgave er at skabe rammer, undervisning og fællesskaber, hvor de får mulighed for det.
Det betyder også, at vi ikke kan tilbyde det samme til alle eller løse alle udfordringer omkring en elev. Skolen kan og skal gøre meget – men skolen kan ikke gøre alt. Vi prioriterer kerneopgaven og arbejder for, at eleverne oplever både støtte, tydelighed og passende krav.
I udskolingen betyder det blandt andet, at vi skal kunne kombinere faglig ambition med tydelig klasseledelse og respekt for, at eleverne er på vej til at blive unge mennesker med stadig større ansvar for deres egne valg.
Vi arbejder med PALS, hvor ansvar, omsorg og respekt er noget, vi øver os på i praksis – også med de ældste elever.
Vi er stolte af den arbejdsplads, vi har skabt på NBS. Vores APV viser blandt andet høj arbejdsglæde, stor oplevelse af mening i arbejdet og et stærkt kollegialt fællesskab.
Samtidig ved vi, at arbejdet i skolen kan være krævende, og at arbejdspresset indimellem er højt.
Det tager vi alvorligt. Vi arbejder løbende med, hvordan vi organiserer arbejdet og prioriterer vores opgaver, så vi bruger vores tid og kompetencer bedst muligt på kerneopgaven.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, siger tingene højt og forventer, at vi tager ansvar for både vores egen undervisning og den fælles skole.
Vi ved, at det rigtige match er afgørende – både for dig, eleverne og skolen. Derfor bliver du fulgt tæt i opstarten.
Du får:
Vi forventer, at du:
NBS er én af tre skoler i Holstebro by. Vi rummer almene klasser fra 0.–9. klasse, specialklasser (Styrkeklasser), sportsklasser og en SFO med både almen- og specialtilbud.
Vi er ca. 760 elever og 90 medarbejdere og har moderne fysiske rammer både inde og ude.
Mangfoldigheden blandt vores elever er stor – og det er en del af vores faglige opgave, ikke et vilkår vi taler udenom.
Hvis du har lyst til at undervise unge mennesker, være en tydelig voksen og tage ansvar for både faglighed og fællesskab, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Zenia Bækby, afdelingsleder telefon 21 46 31 56
Du er meget velkommen til at besøge os.
Frist for ansøgning er torsdag den 22. oktober kl. 15.00.
Samtaler afvikles mandag den 26. oktober efter kl. 18.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk