Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Aarhus Maskinmesterskole søger en kvalitetsmedarbejder til at styrke afdelingens arbejde med dataanalyse og kvalitetssikring af uddannelserne. Rollen indebærer at omsætte data til viden, understøtte revision af studieordninger og bidrage til løbende kvalitetsudvikling i tæt samarbejde med uddannelsesledere og administrationen.
Du vil arbejde med evalueringer, datakilder og rapportering samt formidle resultater til ledelsen og andre relevante fora.
Vil du være en del af et team, der er optaget af uddannelseskvalitet, og hvor der er plads og rum til faglige diskussioner og hvor vi har let til smil? Vil du omsætte data til viden, der kan bruges til at udvikle uddannelser og understøtte ledelsens beslutninger?
Aarhus Maskinmesterskole søger en barselsvikar med mulighed for forlængelse til Afdeling for Kvalitet, Udvikling og Ledelsesstøtte (KUL).
Vi er i gang med at nytænke og videreudvikle skolens kvalitetsarbejde og kvalitetssystem. Du får derfor mulighed for at præge både stillingens indhold og vores fremtidige arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne – en opgave, der kalder på både uddannelses-, organisations- og dataforståelse.
Om stillingen Du får en central rolle i vores samlede kvalitetsarbejde, hvor du skal sikre sammenhæng i hele processen fra indsamling og kvalitetssikring af data til analyse, rapportering og opfølgning. Som kvalitetsmedarbejder skal du kunne se mønstre og udviklingstendenser, stille relevante spørgsmål til dataene og omsætte de væsentligste resultater til et klart og anvendeligt grundlag for ledelsens beslutninger og uddannelsernes kvalitetsudvikling. Stillingen rummer også opgaver tæt på uddannelsernes udvikling og drift. Du skal blandt andet understøtte tilpasning og revision af studieordninger og øvrige uddannelsesdokumenter samt bidrage til, at uddannelsernes indhold, prøveformer og procedurer er i overensstemmelse med gældende lovgivning, bekendtgørelser og øvrige regler. Du får en bred kontaktflade og løser opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger i KUL og med uddannelsesledere, undervisere og øvrige kolleger i administrationen. Du kommer til at arbejde med både faste leverancer, tilbagevendende kvalitetsprocesser og udviklingsopgaver, hvor vejen til den gode løsning ikke altid er givet på forhånd.
Dine arbejdsopgaver Dine primære opgaver vil bl.a. være at:
Om dig Vi søger en analytisk og struktureret kollega, der har lyst til at sætte sig grundigt ind i uddannelsernes indhold og gældende regler. Du motiveres af at bringe din viden i spil sammen med andre og gøre analyser forståelige og anvendelige. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og gerne erfaring med analyse og kvalitetsarbejde fra uddannelsesområdet. Du er en sikker bruger af Excel og SurveyXact og har gerne erfaring med Power BI eller andre værktøjer til databehandling og visualisering.
Herudover håber vi, at du:
Om Afdeling for Kvalitet, Udvikling og Ledelsesstøtte Du bliver en del af en afdeling bestående af fire medarbejdere, der arbejder på tværs af Aarhus Maskinmesterskole med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne, organisations- og uddannelsesudvikling samt understøttelse af institutions- og uddannelsesledelsen. I afdelingen løser vi opgaver i fællesskab, deler viden og sparrer om både metode og løsninger.
Vi tilbyder
Derudover får du mulighed for bl.a. at engagere dig i personaleforeningen, deltage i fredagshygge, blive medlem af fitnessforeningen eller selv tage initiativ til faglige og sociale arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse (barselsvikariat) på gennemsnitligt 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. december 2026.
Ansættelsen er for en periode på ét år med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
Du ansættes på Aarhus Maskinmesterskole, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, samt Aarhus Maskinmesterskoles tilhørende adresser.
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Maja Hjerrild, Leder af Afdeling for Kvalitet, Udvikling og Ledelsesstøtte på tlf. 41 22 71 25 eller mail: mhj@aams.dk.
Om Aarhus Maskinmesterskole Aarhus Maskinmesterskole udbyder professionsbacheloruddannelsen til maskinmester samt akademiuddannelserne til automationsteknolog og produktionsteknolog. Vi udbyder vores uddannelser i hjertet af Aarhus og maskinmesteruddannelsen i Viborg samt som fjernundervisning. Med ca. 1.100 studerende er vi den største af landets maritime uddannelsesinstitutioner. Læs mere på Aams.dk .
Heidi Dalbøge Robl, HR- og lønmedarbejder