Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
DeLaval søger en erfaren kvægrådgiver i Kolding til at styrke dansk mælkeproduktion gennem kvalificeret rådgivning og integration af data og teknologi. Du får ansvar for egne kunder og arbejder med foderoptimering, budgetsplanlægning og opfølgning for at skabe værdi og resultater.
Du vejleder i brugen af DeLavals digitale løsninger og omsætter sensor- og biosensor-data til konkrete beslutninger, der optimerer koens sundhed og produktion.
Job Location: Kolding
Working Model: Hybrid
Kvægrådgiver
DeLaval søger en erfaren og engageret kvægrådgiver med stærke kompetencer inden for foderoptimering til vores rådgiverteam. Du får en central rolle i at understøtte mælkeproducenter med faglig rådgivning, der bidrager til sunde køer, effektiv produktion og stærke resultater.
Som kvægrådgiver hos DeLaval refererer du til lederen for Teknik & Support. Du bliver en del af et tværfagligt team og arbejder tæt sammen med vores tekniske supportspecialister. Her bidrager du med kvægfaglig ekspertise både internt i organisationen og eksternt hos kunderne, så vi sammen skaber de bedste løsninger for moderne mælkeproduktion.
Som Kvægrådgiver i Delaval, kommer du til at levere helhedsorienteret kvægrådgivning til dine egne rådgivningskunder. Du arbejder med alt fra bedriftsstrategi og foderoptimering til budgetplanlægning og opfølgning, altid med fokus på at skabe værdi og resultater for den enkelte bedrift.
Du får din egen kundeportefølje med kunder som du følger med 3-4 årlige rådgivningsbesøg. Derudover vejleder og oplærer du kunderne i brugen af DeLavals digitale løsninger og hjælper dem med at omsætte data fra vores sensorer og biosensorer til konkrete beslutninger, der understøtter en effektiv og rentabel mælkeproduktion.
Du får en vigtig rolle på grænsefladen imellem teknik og biologi hvor du bidrager til at optimere samspillet mellem koen og teknologien og skabe størst mulig værdi for kunden.
Du er motiveret af at bringe din faglighed i spil i en virksomhed, der hver dag arbejder for at udvikle dansk mælkeproduktion. Du trives med at skabe værdi for kunderne gennem rådgivning, samarbejde og stærke relationer.
Du er en engageret og tillidsvækkende rådgiver, som formår at opbygge stærke relationer og skabe udvikling for både kunder og deres bedrifter.
Hos DeLaval får du mere end et job. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens mælkeproduktion og blive en del af en virksomhed, der kombinerer faglig rådgivning, data og teknologi for at skabe værdi for landmændene.
Stillingen er baseret i Danmark og forudsætter, at du har egen bil og kører ud fra egen bopæl. Vi kompenserer med statens takster for kørsel i egen bil.
Vores vision er gøre bæredygtig fødevareproduktion til en reel mulighed. Som et firma, der bygger på innovation, arbejder vi konstant på at finde måder, vi kan hjælpe vores kunder, mælkeproducenter, til at gøre mere med mindre ved at levere verdensførende malkeudstyr og løsninger. I dag har DeLaval 4.500 medarbejdere og aktiviteter i mere end 100 lande. DeLaval er en del Tetra Laval Group. Læs mere på www.delaval.com.
Dairy Farm Advisory