A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Sophienholm søger en entusiastisk kurator til at lede kuratering af 1–2 udstillinger årligt og deltage i samarbejde med ledelsen og eksterne kuratorer. Stillingen ligger i Sophienholm, ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune, og engagerer i formidling, kostebudget og daglige drift.
Du har kandidat i kunsthistorie og erfaring med udstillinger, stærkt overblik og evne til at skrive fondsansøgninger samt engelsk skriftligt. Stillingen er 32 timer om ugen og løn efter overenskomst.
Da vores kurator har fået et forskningsprojekt, søger Sophienholm en entusiastisk kurator med et stort overblik over den danske og gerne nordiske kunstscene.
Sophienholm er en af Danmarks mest aktive kunsthaller, dedikeret til at formidle kunsten og ikke mindst samtidskunsten. Vi er ejet af Lyngby‑Taarbæk Kommune og bor i en arkitektonisk perle, et landsted fra 1790, der var omdrejningspunkt for et af de vigtigste kapitler i dansk kulturhistorie, som samlingssted for den sociale, økonomiske og kulturelle kapital i den tidlige guldalder. Med vores historie i mente bestræber vi os på at lave udstillinger, der tager del i tidens samtaler.
Vi laver årligt 4-5 udstillinger, primært temaudstillinger, og altid med samtidskunst, men også gerne med ældre kunst og en udpræget åbenhed overfor kunsthåndværk, videnskab og de andre kunstarter som litteratur og dans. Blandt vores løbende formater er “Laboratorium”- udstillinger, og den årlige vinterudstilling NYT LYS i Sophienholm Park. Vi samarbejder gerne med andre museer og kunstinstitutioner og eksterne kuratorer. Herudover har Sophienholm et omfattende liveprogram, med blandt andet saloner, der perspektiverer udstillingerne og de temaer vi berører. Formidlingen er i centrum på Sophienholm og vi sætter en ære i at ledsage vores publikum på udstillinger uden at tale ned, men med perspektiv, passion og stemme.
Sophienholms program fastlægges af ledelsen og du vil få ansvaret for kurateringen af 1‑2 udstillinger årligt, og vil skulle producere 1‑ 2 udstillinger i samarbejde med Sophienholms leder eller eksterne kuratorer. Samtidig vil en del af dine opgaver handle om administration og opgaver der overlapper med hele Sophienholms team. Vi er et lille, men sammentømret team, hvor alle har deres spidskompetencer og specialer, men alle forventes at give en hånd med i de praktiske opgaver, der hører med til at drive kunsthal i et fredet hus.
Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Dine opgaver blir
Vi er ambitiøse og løfter i flok, og lykkes ofte på trods af alle odds, på grund af fælles entusiasme og kærlighed til Sophienholm og kunsten. Vi er gode til at navigere i et meget livligt miljø, med få faste pladser og rutiner. Det lykkes takket være en rummelig tilgang til hinanden, hensyn til den enkeltes behov, og humor som fællessprog. Og så har vi Danmarks smukkeste arbejdsplads, hvor naturen kommer helt tæt på.
Søndag den 1. november 2026.
1. runde samtaler forventes afholdt i uge 46 og 2. samtaler i uge 47.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.
Løn efter overenskomst.
Til stillingen kan du kontakte chef for Sophienholm Barbara Læssøe Stephensen på telefon 20 41 46 73 eller på mail: barst@ltk.dk .
I Lyngby‑Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.