Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Teater Momentum søger to kunstneriske profiler til sæson 27/28, en iscenesætter og en dramatiker, som har lyst til at udvikle sin kunstneriske praksis og stå i spidsen for hver sin kunstneriske undersøgelse i sæson 27/28. Den Kunstneriske Profil på Byens Stemmer skal være professionel dramatiker. Du ansættes til at udvikle og skrive en ungdomsforestilling på ca.
45 minutter, som har sit afsæt i stemmer fra Odense. Forestillingen skal efterfølgende på skoleturné på Fyn.
Teater Momentum søger to kunstneriske profiler til sæson 27/28, en iscenesætter og en DRAMATIKER, som har lyst til at udvikle sin kunstneriske praksis og stå i spidsen for hver sin kunstneriske undersøgelse i sæson 27/28.
De to Kunstneriske Profiler bliver tilknyttet hver sit af Teater Momentums faste formater, Byens Stemmer og National Undersøgelse.
OBS. Hvis du kan se dig selv i stillingen, men allerede nu kan se, at en eller flere datoer ikke passer, håber vi stadig, du vil søge. Vi går gerne i dialog om kalenderen og ser, om vi sammen kan finde en løsning.
På Teater Momentum skaber vi samtidsforankret scenekunst med et undersøgende spørgsmål som afsæt. Det betyder, at man ikke søger med en forestilling, der allerede er tænkt færdig, men med noget i samtiden, man er nysgerrig på og har lyst til at undersøge. Spørgsmålet skal være åbent nok til, at vi ikke kender svaret på forhånd, men konkret nok til at sætte retning for arbejdet. Gennem ansættelsen bliver det undersøgt og foldet ud sammen med teatret gennem research, møder, kunstneriske afprøvninger og arbejdet med forestillingen.
I denne sæson undersøger Elias Sadaq, hvad nedrivningerne i Vollsmose gør ved byen og de mennesker, der bor i den, mens Jonas Preben undersøger ensomhed som tematik gennem odenseanske borgeres egne oplevelser og fortællinger. Det, der bliver opdaget undervejs, er med til at forme forestillingerne.
Med en ny driftsaftale med Odense Kommune har Teater Momentum fået mulighed for at styrke produktionsforløbet, det betyder at vi i sæson 27/28 blandt andet kan præsentere et nyt kunstneriske udviklingprogram. Udviklingsprogrammet er et rum for kunstnerisk fordybelse og en del af den samskabende måde, vi producerer scenekunst på hos Teater Momentum. Her arbejder vi blandt andet med kunstnerisk retning, formidling, produktion, afprøvninger og feedback gennem workshops, lokal research og tværfaglige møder.
Udviklingsprogrammet er inddelt i 9 moduler fordelt over i alt 14 dage (ikke sammenlagt), som faciliteres af Teater Momentums faste stab og skaber møder mellem Den Kunstneriske Profil, teatrets fagligheder, Det Kunstneriske Råd og de kunstnere, der kobles på produktionen. Samtidig bliver Den Kunstneriske Profil inviteret tættere på de fagligheder og beslutninger, der ligger omkring det kunstneriske arbejde, og får erfaring med blandt andet budget, produktionsplanlægning, kommunikation og formidling, fondsarbejde, ansættelser og tekniske muligheder.
Den Kunstneriske Profil på Byens Stemmer skal være professionel dramatiker. Du ansættes til at udvikle og skrive en ungdomsforestilling på ca. 45 minutter, som har sit afsæt i stemmer fra Odense. Forestillingen skal efterfølgende på skoleturné på Fyn.
Ansættelse og løn Du ansættes samlet i fem måneder. Ansættelse og løn følger overenskomsten for dramatikere, skalatrin 24 i Statens lønsystem. Inden for de fem måneders ansættelse tilrettelægger du selv din arbejdstid omkring udviklingsprogrammet, skriveprocessen, research, møder og øvrig forberedelse. Her indgår også arbejdstid til blandt andet skitse og modelafleveringer. Du forventes desuden at være til stede under forundersøgelsen, som ligger i begyndelsen af prøveforløbet. Det forventes ikke at du deltager i hovedforløbets prøveforløb, med mindre andet er aftalt med teatret og det kunstneriske hold.
Transport og ophold Teater Momentum dækker ikke transport mellem din bopæl og Odense, heller ikke i forbindelse med udviklingsprogrammets moduler, som er en del af din lønnede arbejdstid. Du kan benytte de almindelige regler for befordringsfradrag. Ved flerdagesmoduler sørger Teater Momentum for overnatning i Odense, så du kan være tæt på forløbet og samtidig lære byen og de lokale miljøer bedre at kende.
Det kunstneriske hold Det øvrige kunstneriske hold sammensættes gennem Teater Momentums open calls og auditions. Som Kunstnerisk Profil er du en del af ansættelsesprocessen af det kunstneriske hold, hvor vi sammen finder de kunstnere, der bedst kan være med til at løfte undersøgelsen og produktionen.
Forundersøgelse: 6. - 12. september 2027 (3 arbejdsvisninger 10. og 11. september) Hovedundersøgelse 13. september til 29. oktober 2027 I alt 1 + 7 ugers prøver
29. oktober - 11. december 2027
Har du nogle spørgsmål vedrørende ansættelsen, kan du kontakte Teaterdirektør Jeppe Sand på jeppe@teatermomentum.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, kønsidentitet, etnisk baggrund, seksuel orientering, fysisk funktionsnedsætelse, religion eller alder.