Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
team.blue Denmark A/S søger en engageret medarbejder til at yde høj service til kunderne via telefon og fjernsupport. Du vil arbejde tæt sammen med et team, der hjælper hinanden gennem travle perioder og lærer alt fra Microsoft 365 licenser til fejlfinding og support.
Du får oplæring i vores systemer og produkter, og vi lægger vægt på nysgerrighed, kundetilfredshed og evnen til at foreslå forbedringer. Arbejdstiden er normalt 37 timer om ugen, og der tilbydes konkurrencedygtig lønpakke samt
Giver du gerne lidt bedre service, end folk forventer? Er du vild med tekniske udfordringer og et team, hvor vi er mere end kolleger (ikke på den måde...)? Så har vi jobbet til dig. Vi har ansat flere af vores bedste kolleger uden den store erfaring med Microsoft 365. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære, kan lide kunder og vil hjælpe dem hele vejen.
Du er nørdet, det er lige meget med hvad, og du har en god fornemmelse for, hvordan tingene hænger sammen. Når noget ikke virker, bliver du nysgerrig og vil vide hvorfor. Du behøver ikke at kende Microsoft 365 i forvejen. Licenser og backup lærer vi dig fra bunden.
Er du teknisk stærk? Så er der rigtig meget at komme efter. Erfaring med Microsoft 365-licenser, DNS, PowerShell eller SharePoint gør, at vi hurtigt kan bruge dig på de mere komplekse sager.
Kunderne er vidt forskellige. Én ringer, fordi mailen er gået ned midt i en travl dag, en anden ved ikke, hvad en Microsoft-licens er. Begge skal mødes, hvor de er. Du kan lide at tale med mennesker, også når de er frustrerede, og du rammer den tone, der passer til den, der ringer. Du forklarer uden at tale ned til nogen, og du lader ikke kunden mærke, at der står andre i kø. Kunden skal lægge røret på og tænke: det var nemt.
Det er en af vores kerneopgaver. Du hjælper ikke kun med det, kunden spørger om, men også med det, de burde have spurgt om. Det kræver, at du er nysgerrig på kundens hverdag, og at du tør komme med et forslag. Du behøver ikke have solgt før, det lærer vi dig. Men du skal have lyst til det.
Kernen i jobbet er telefonen. Kunderne ringer til os, når de har brug for hjælp, og vi skal være der. Du sidder på telefonen i det meste af din arbejdstid sammen med et team, der hjælper hinanden igennem de travle perioder.
Fra ca. kl. 9 til 14 er der mest at lave. Nogle dage går det fra det ene opkald til det næste, men det er ikke sådan hver dag, og den tid, hvor telefonen er stille, bruger vi på andre opgaver.
Når kundens problem er løst, stopper vi ikke. Vi spørger ind til, hvordan kunden bruger deres løsning, og tjekker, om den passer. Måske har de ingen backup af deres Microsoft 365-data, og det opdager de først den dag, noget går galt. Nogle gange giver det et salg, andre gange sparer vi kunden penge. Begge dele er god rådgivning.
Det er lidt som i en butik: Når der ikke er kunder, gør man klar til de næste. Hos os betyder det, at du ringer ud til kunder og følger op, du opdaterer vores kundevendte guides eller har et mindre projekt, du kan gå til og fra.
Men det er også her, du udvikler dig. Vi bruger en stor del af vores tid på at blive bedre til det, vi laver. Nogle gange formelt, hvor vi tager certificeringer. Andre gange helt uformelt, hvor du sætter dig og prøver ting af, undersøger en løsning eller finder ud af, hvordan noget virkelig hænger sammen. Det er her, nørderiet får plads, og det, du finder ud af, gør os alle bedre til næste opkald.
I team Microsoft kommer vi fra vidt forskellige steder. Vi har en fra elektronikafdelingen i Føtex, en receptionist og en håndværker. Vi har kandidater i nordisk sprog og i oplevelsesøkonomi, og så har vi en IT-teknolog og en IT-supporterelev. Her er både dem, der elsker tekniske detaljer, og dem, der er gode til at forklare dem.
Når kunden ringer, er vi deres forlængede arm ind i resten af team.blue. Derfor sidder vi tæt på kolleger i salg, udvikling og drift, og derfor spørger vi hinanden hele tiden.
Din teamleder sidder midt i lokalet og er altid til at snakke med. Vi har regelmæssige 1-til-1-samtaler, hvor du kan få sparring, afstemme forventninger eller dele løst og fast.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Rune Andreasen på rune.andreasen@team.blue.