A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Børnehuset Videbechs Minde i Overlund søger en uddannet kostfaglig medarbejder til en fast stilling med tiltredelse 1. januar 2027. Du får det daglige ansvar for driften i køkkenet og skal kunne varetage alle processer omkring måltiderne til ca. 70-80 børn.
Du er mødestabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt samtidig med at du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du følger gældende retningslinjer for hygiejne og egenkontrol og samarbejder positivt med køkkenmedhjælperen.
Børnehuset Videbechs Minde er et integreret børnehus, beliggende i Overlund, hvor vi har skønne faciliteter både ude og inde. Børnehuset rummer 26 dejlige vuggestuebørn og ca. 40 dejlige børnehavebørn. Personalegruppen på 18 medarbejdere, er klar til at tage imod dig, som vores nye kollega.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på at se det store i det små. Leg og læring er centralt i barnets børnehaveliv, og vi forventer, at du kan understøtte barnet i positive læringsprocesser, i forbindelse med måltidet. Samtidig er vi en personalegruppe, der vægter et godt arbejdsmiljø og i fællesskab forpligter os på personaleværdierne; Medmenneskelighed, Ansvarlighed, Ordentlighed, Faglighed og Mærkbar Adfærd
Du vil få det daglige ansvar for driften i køkkenet. Derfor kan du arbejde selvstændigt og kan varetage alle processer, der er forbundet med måltidet til 70-80 personer. Du kan overskue flere processer på én gang, da der både skal laves morgenmad, formiddagsmad, frokost samt eftermiddagsmad.
Du er mødestabil og fleksibel, har et godt overblik og kan strukturere og organisere dit arbejde, til gavn for hele huset.
Du har sans for detaljer og ser det som en vigtig opgave at skabe sunde, farvestrålende og velsmagende måltider til vores børn.
Du kan trives med at arbejde i et åbent køkken, hvor du både har lyst til at skabe sanselige madoplevelser for børnene og er bevidst om, at du er en god rollemodel.
Du er rummelig og anerkendende og kan samarbejde med vores praktiske køkkenmedhjælper, på en ligeværdig og respektfuld måde, samt inddrage hende i praktiske opgaver i køkkenet.
Samtaler forvetnes afholdt tirsdag d. 24. november 2026.
Ansøgninger modtages kun elektronisk.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed .