A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Store Heddinge Kirke søger en kordegn til at varetage registrering, sekretæropgaver og kontorfunktioner ved kirkekontoret i Store Heddinge Sogn. Stillingen er 25 timer om ugen og placeres i vores administrationsbygning.
Du vil arbejde tæt sammen med præster, menighedsråd og kollegaer, have eget kontor og håndtere borgerservice og timeregistrering samt PR-aktiviteter og hjemmesideopgaver.
Da vores dygtige kordegn har fået job i provstiet, er stillingen som kordegn ved Sankt Katharina Kirke, Store Heddinge Sogn er ledig pr. 1. januar 2027.
Stillingen er på 25 timer om ugen. Vi forventer, at du er med til at forme indholdet af arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med vores præster, menighedsråd og kollegaer. Du vil få dit eget kontor i vores administrationsbygning og passe arbejdet herfra.
Store Heddinge Sogn har ca. 4.650 indbyggere, vi er 10 ansatte og vores mål er høj medarbejdertrivsel, arbejdsmoral og engagement. Ud over de mange kirkelige handlinger, afholder vi foredrag, musik musikarrangementer som kantoriopførelser, sangcafé, baby salmesang og koncerter i kirken, nogle i samarbejde med andre sogne. Om sommeren afholdes udendørs koncerter på Assistens og koncerter i kirken og på Assistens kirkegården. Nye aktiviteter omfatter morgensang og kirkeyoga. Forskellige eksterne grupper afholder arrangementer i kirken. Vi afholder et årligt medarbejdermøde, derudover mødes personalet til kaffemøder efter hvert menighedsrådsmøde, der er planlægningsmøde hver 14. dag og vi har sommer- og julearrangementer.
Ansættelse sker ved Store Heddinge Sogns Menighedsråd beliggende Kirketorvet 4, 4660 Store Heddinge.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 363.167,44 kr. – 442.215,58 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 3.475,85 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt eventuelt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand og personaleansvarlige Niels-Henrik Norsker på telefonnummer 30915786 eller mail: 7548NIN@km.dk
Ansættelsen er med tre måneders prøvetid.
Kirketorvet 4
4660 Store Heddinge
Danmark
Niels-Henrik Norsker, Formand og personaleansvarlig