Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Sorø Kommune søger en konsulent til turisme, branding og bymidteudvikling i Center for Kultur, Fritid og Frivillighed. Stillingen er varet 32 timer om ugen i en 2-årig projektstilling og sigter mod at styrke Sorøs synlighed som kultur- og oplevelsesdestination.
Du samarbejder bredt med lokale aktører, projektleder og satsningen Sorø Bymidte, omsætter strategi til konkrete resultater og udvikler oplevelsespakker samt kommunikation og branding på kultur- og fritidsområdet.
Konsulent til turisme, markedsføring og bymidteudvikling
2-årig projektstilling på 32 timer ugentligt
Vil du være med til at styrke Sorøs synlighed som kultur-, oplevelses- og handelsdestination?
Har du erfaring med kommunikation, markedsføring og samarbejde på tværs af mange aktører?
Så har vi en spændende projektstilling til dig.
I Sorø Kommune søger vi en konsulent, der kan være med til at omsætte vores ambitioner inden for turisme, branding, kommunikation og erhvervsrettet bymidteudvikling til konkrete resultater.
Du bliver en del af Center for Kultur, Fritid og Frivillighed og får en central rolle i arbejdet med at realisere Sorø Kommunes turismestrategi, understøtte Sorø Bymidteprojekt og styrke kommunikationen på kultur- og fritidsområdet.
Især i Sorø Bymidteprojektet får du et tæt samarbejde med projektleder, hvor opgaver og roller tilpasses henad vejen.
Du ansættes i Center for Kultur, Fritid og Frivillighed med reference til chefen for Kultur, Fritid og Frivillighed.
En væsentlig del af arbejdet er knyttet til Sorø Bymidteprojekt, hvor projektlederen har det faglige ansvar for dine opgaver.
Du kan læse mere om stillingen i jobprofilen her
For yderligere information, kontakt chef for kultur, fritid og frivillighed Tina Pihl på 21 24 70 35 eller projektleder for Sorø Bymidte Oleg Kofoed på 24 59 39 14
Ansøgningsfrist er 24. oktober 2026.
Vi udvælger kandidater d. 28. oktober 2026 og giver besked til dem, vi indkalder til samtale snarest derefter.
Vi holder samtale d. 3. november 2026, med eventuelt testforløb d. 6. november 2026 og eventuel 2. samtaler d. 10. november 2026.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.