# Konsulent til forskningsopfølgningDanish Cancer Institute Copenhagen, DenmarkApplication Deadline: **November 25, 2026**Position Type: **Administrative**Date Posted: **November 5, 2026**Department: **Danish Cancer Institute**Contact Email: **ckh@cancer.dk**Research Field: **Cancer Research, Oncology & Biomedical Sciences**Source details may be limited!### Language noticeThis opportunity appears to be published in Danish. Because the offer is written in a local language, please check the official posting carefully to understand whether Danish proficiency is expected for this position.## Project DescriptionVil du være med til at styrke opfølgningen på den forskning, Kræftens Bekæmpelse støtter, og omsætte rapport- og bevillingsdata til anvendelig viden?Vi søger en ny kollega til forskningsopfølgning, der kan kombinere forskningsforståelse med stærke kompetencer inden for data, analyse og systemer. Du bliver en del af enheden Bevilling og Opfølgning og kommer til at arbejde med både den løbende kvalitetssikring af forskningsfaglige afrapporteringer og udviklingen af vores datagrundlag, metoder og løsninger. Vi samarbejder desuden med kolleger i andre afdelinger om at levere data til organisationen.**Dine opgaver og ansvarsområder*** Bearbejde og omsætte data til strategisk læring og beslutningsunderstøttelse* Vedligeholde og udvikle brugen af vores kvalitative og kvantitative data* Bidrage til udvikling og forbedring af de systemer og arbejdsgange, der understøtter ansøgning, bevilling og afrapportering* Indgå i et netværkssamarbejde på tværs af organisationen om at levere data om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter* Kommunikere med bevillingsmodtagere på både dansk og engelsk* Varetage den løbende gennemgang og kvalitetssikring af faglige afrapporteringer fra bevillingsmodtagere* Bidrage til teamets øvrige opgaver, herunder administrative og praktiske opgaver, når der er behov for det**Din faglige profil**Du har en relevant akademisk uddannelse og minimum tre års erfaring med for eksempel forskning, analyse, evaluering, databehandling, forskningsadministration eller fondsarbejde.**Vi lægger vægt på, at du*** Har forståelse for forskning og forskningsprocesser* Kan kvalitetssikre og analysere både kvalitative og kvantitative data* Arbejder struktureret med større datamængder og har blik for datakvalitet* Har god systemforståelse og interesse for de bagvedliggende mekanismer samt gerne erfaring med lettere kodning* Kan formidle komplekst materiale og omsætte data så de skaber værdiDet er en fordel, hvis du har erfaring med Power BI, bevillings- eller afrapporteringssystemer, impact assessment, evaluering eller udvikling af metoder og indikatorer.**Som person er du*** Nysgerrig, initiativrig og udviklingsorienteret og har lyst til at forbedre eksisterende arbejdsgange og se nye muligheder* Analytisk og struktureret og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger* Arbejdsom og vedholdende - du arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs* En imødekommende holdspiller, der bidrager til et godt kollegialt fællesskab med plads til forskellige fagligheder og perspektiver**Vi tilbyder**Du bliver en del af et lille, velfungerende tværfagligt team bestående af seks engagerede administrative og akademiske medarbejdere, herunder en anden forskningsopfølgningskonsulent, hvor vi alle samarbejder om bevillingsprocesser og forskningsopfølgning. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på faglig sparring, socialt samvær og på at hjælpe hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Området har gennem de seneste år været i udvikling, og stillingen giver gode muligheder for at bidrage til den fortsatte udvikling og for at være med til at sikre, at viden fra de støttede forskningsprojekter bliver samlet, kvalitetssikret og anvendt. Enheden Bevilling og Opfølgning hører under afdelingen Økonomi, IT og Dataanvendelse.Vi har en god kantineordning og andre medarbejdertilbud, såsom kaffe- og frugtordning samt idræts- og kunstforening. Arbejdstiden er naturligvis 100% røgfri.Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 32-37 timer inkl. frokost, og du vil få din daglige gang på vores hovedkontor på Østerbro i København med mulighed for fleksibel arbejdstid. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og den relevante faglige organisation.**Mere information**Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bevillingschef Christina Koefoed-Hansen på e-mail ckh@cancer.dk eller på telefon 35 25 72 59.**Ansøgning og ansøgningsfrist**Ansøgningsfristen er onsdag d. 25. november 2026, men vi læser løbende ansøgninger. Vi forventer at holde den første samtalerunde mandag og tirsdag i uge 49 og den anden samtalerunde mandag i uge 50.Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller hurtigst muligt.Vi modtager kun ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem på cancer.dk.