Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Bornholms Energi & Forsyning søger en erfaren kommunikationsspecialist til at styrke selskabets synlighed og omdømme på Bornholm. Rollen omfatter intern og ekstern kommunikation, kampagner, kundekommunikation og pressearbejde med høj frihed til at drive indsatser og sætte sit præg på virksomhedens kommunikation.
Du har bred kommunikationsfaglig profil og evnen til at omsætte komplekse emner til klar, engagerende kommunikation.
Bemærk at arbejdspladsen er beliggende i Rønne på Bornholm.
Kan du spotte de gode historier, formidle dem, så de skaber værdi for både kunder, kolleger og Bornholm – og få dem fortalt de rigtige steder?
Vi søger en erfaren kommunikationsspecialist, der brænder for skarp formidling, stærke historier og professionelt pressearbejde. Du motiveres af at udvikle kommunikation, der styrker vores brand og omdømme, og du mestrer disciplinen fra den første idé til den færdige artikel, kampagne, kundekommunikation, pressehistorie eller nyhedsbrev.
Du bliver en del af kommunikationsteamet og får en central rolle i arbejdet med at styrke BEOFs synlighed, relationer og omdømme.
Rollen spænder bredt fra kundekommunikation, kampagner og indholdsproduktion til PR og pressearbejde. Du får stor frihed til at drive dine egne indsatser og sætte dit præg på kommunikationen i en virksomhed med en vigtig rolle på Bornholm.
Du får ansvar for at udvikle og eksekvere intern og ekstern kommunikation på tværs af BEOF, så vores budskaber og indsatser understøtter virksomhedens mål, relationer og position.
En stor del af dit arbejde handler om at skabe kommunikation, der giver kunderne bedre forståelse for vores produkter, projekter og rolle på Bornholm. Du arbejder med både indholdsproduktion, kampagner, kundekommunikation og pressearbejde og følger opgaverne fra idé til færdigt resultat.
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for kommunikation, journalistik, marketing eller et beslægtet fagområde. Du har en bred kommunikationsfaglig profil og solid erfaring med at udvikle og producere kommunikation på tværs af medier, platforme og målgrupper.
Det afgørende er ikke din uddannelse, men at du har erfaring med at forstå komplekse problemstillinger og omsætte dem til kommunikation, der skaber værdi for både kunder, kolleger og forretningen.
Du er en stærk formidler med et sikkert sprogligt håndværk og evnen til at omsætte komplekse emner til klar og engagerende kommunikation. Du har erfaring med pressearbejde og mediekontakt og kan arbejde både proaktivt med PR og professionelt med pressehenvendelser.
Du tænker naturligt kommunikation på tværs af målgrupper, kanaler og forretning og forstår, hvordan stærk kommunikation understøtter brand, omdømme og virksomhedens strategiske retning.
Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og trives med at føre kommunikationsindsatser fra idé til færdigt resultat. Samtidig er du nysgerrig, opsøgende og god til at skabe relationer på tværs af organisationen for at finde de historier, den viden og de perspektiver, der gør kommunikationen relevant og værdiskabende.
Du bidrager positivt til samarbejdet i teamet og på tværs af organisationen og trives med den frihed og det ansvar, der følger med rollen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsyningsbranchen, energiområdet eller andre samfundsvigtige virksomheder, men det er ikke et krav.
Hos Bornholms Energi & Forsyning får du mulighed for at arbejde med kommunikation, der gør en reel forskel for mennesker, virksomheder og udviklingen på Bornholm. Du får en central rolle i en hverdag, der rummer både kommercielle opgaver samt arbejde og projekter knyttet til den grønne omstilling.
Derudover tilbyder vi:
Organisatorisk kommer du til at referere til afdelingslederen for Salg og Kommunikation.
Dit arbejdssted bliver primært vores kontor på Skansevej i Rønne. Stillingen er en fastansættelse på fuldtid.
Vi forventer at indkalde og afholde samtaler løbende i oktober. Jobstart hurtigst muligt, men forventet 1. december 2026 eller 1. januar 2027.
Som en multiforsyningsvirksomhed, der leverer el, vand og varme og håndterer spildevand, udgør Bornholms Energi og Forsyning fundamentet for den daglige energi på Bornholm. Vi er ejet af Bornholms Regionskommune, og alle bornholmere har på den måde en aktie i os. Vi vil gerne være med til at skabe en ø, som vi med ro i sindet kan give videre til vores børn – og de til deres børn. Et bæredygtigt Bornholm, hvor vi passer på naturen. Både den på land og den der omgiver os, luften og havet. Som rygraden i øens energi- og forsyningssystem ønsker vi, at vores positive aftryk på øen er så stort som muligt, og at det negative er så lille som muligt – miljømæssigt, socialt og økonomisk. Derfor vil vi gerne gøre en positiv forskel for vores klima, natur og biodiversitet. Derfor vil vi sikre ligestilling, plads til forskellighed og ordentlige arbejdsforhold både for egne og underleverandørers medarbejdere. Derfor ønsker vi at styrke forudsætningerne for, at vi - sammen med bornholmerne - kan skabe lokal udvikling og et stærkere fællesskab. Vi ønsker med andre ord, at alt hvad vi gør, bringer os tættere på et bæredygtigt Bornholm.