Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier søger en kommunikationskonsulent til barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og forventet varighed på 12 måneder. Stillingen ligger i København og indebærer udvikling af indhold til hjemmeside og LinkedIn samt grafiske materialer for at styrke kendskabet til erhvervsuddannelserne og foreningens politik.
Du får ansvaret for at styre et udviklingsprojekt omkring Årets Læreplads og samarbejde tæt med skolernes kommunikationsteam.
Ved du, hvordan man skaber kommunikation, der får mennesker til at stoppe op, engagere sig og handle? Og har du lyst til at styre et projekt, der skal få flere elever til at indstille deres læreplads til prisen som Årets Læreplads? Så søger vi dig som barselsvikar hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
De erhvervsrettede uddannelser er fulde af historier om faglig stolthed, stærke fællesskaber og mennesker, der gør en forskel. Vi søger en kommunikationskonsulent, der kan omsætte historierne til indhold, der når ud til relevante målgrupper.
Hos os får du en central rolle i at udvikle vores kommunikation på blandt andet hjemmeside og LinkedIn samt udvikle grafisk materiale, der skal bidrage til at styrke kendskabet til de erhvervsrettede uddannelser og foreningens politik. Samtidig bliver du ansvarlig for at styre et projekt, der skal udvikle kåringen af Årets Læreplads. I den rolle bliver din opgave blandt andet at skabe kommunikationsprodukter, der hjælper medlemsskolerne med at engagere elever og få flere til at indstille deres læreplads.
Du får ansvar for at drive projektet i tæt samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og kontaktpersoner på skolerne. I din rolle vil du også skulle være mødeleder og holde oplæg for styregruppen, repræsentanter for skolerne og evt. andre interessenter.
Du har en relevant baggrund inden for kommunikation. Du kan både udvikle en idé og selv producere det indhold, der får den til at leve.
Vi lægger især vægt på, at du:
Du behøver ikke kende erhvervsskolerne på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære området at kende og er nysgerrig på elevernes, skolernes og virksomhedernes hverdag.
Du får mulighed for at sætte et tydeligt præg på vores LinkedIn-profil, hjemmeside og grafiske udtryk og vil lede et konkret udviklingsprojekt med betydning for skoler, elever og lærepladser.
Du bliver en del af et lille team på tre, der alle løser presse- og kommunikationsopgaver. Vi har gavn af vores forskellige og fælles kompetencer, og vi idéudvikler sammen og hjælper hinanden. Hos os kan du se frem til en hverdag, hvor du i høj grad kan sætte dit præg på opgaverne og vores måde at kommunikere på.
Presse- og kommunikationsteamet er en del af et dedikeret sekretariat med engagerede og fagligt stærke kolleger, som brænder for uddannelsespolitik og for at sikre gode rammer for erhvervsskolernes elever og kursister. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, et stærkt socialt sammenhold og sociale aktiviteter. Vi bor i hjertet af København og har bl.a. kantine, massageordning, frugt og god kaffe.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og forventet varighed på 12 måneder.
Dit arbejdssted er Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål, kan du kontakte pressechef og teamleder Carina Elkott på tlf. 29212319 eller cae@deg.dk.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er interesseorganisation for erhvervsskoler, der udbyder erhvervsuddannelser, hhx, htx og voksen- og efteruddannelse. Vi arbejder for, at skolerne har de bedst mulige rammer for at skabe stærke uddannelser for unge og voksne i hele landet.
Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.