A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Sct. Peders Kirke i Randers søger en engageret kirketjener til en fast deltidsstilling på 22 timer om ugen. Du vil være en vigtig brik i at få alle praktiske opgaver til at fungere og arbejde tæt sammen med frivillige og medarbejdere.
Jobbet indebærer rengøring, indkøb og klargøring til møder samt deltagelse i kirkediensten og håndtering afarealer udenfor. Ansættelse efter Fællesoverenskomsten med fokus på servicering og ansvarlighed.
Da en af vores dygtige kirketjenere er blevet optaget på videregående uddannelse, søger vi en aktiv og engageret medarbejder til en fast stilling som kirketjener ved Sct. Peders Kirke, Randers. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. februar 2027 eller snarest derefter.
Vi er en meget aktiv kirke med mange forskellige aktiviteter i løbet af ugen ud over gudstjenester og kirkelige handlinger, bl.a. babysalmesang, kor, tirsdagscafe, Kreativ Mandag, Café Kaffekoppen mv. Du vil blive en meget vigtig brik i at få alt det praktiske til at spille. Du vil få stor indflydelse på din egen hverdag, og det vigtigste for os er, at du har blik for opgaverne, så de praktiske ting fungerer. Da vi har rigtig mange aktiviteter – og derfor mange mennesker i lokalerne i løbet af ugen, vil rengøring fylde en stor del af din arbejdstid. Ud over kirken har vi to sognehuse, Nr. 47 og Sct. Peders Hus.
Vi har to kirketjenere, - en på 29 timer, og dig på 22 timer. Vi har også mange frivillige, der hjælper til, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner.
Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, men du skal også kunne arbejde selvstændigt. Du skal have lyst til at gøre rent, og det er vigtigt, at du selv kan se hvilke opgaver, der skal prioriteres – særligt når der er tryk på.
Du skal være imødekommende, serviceminded og ansvarsbevidst og være både blæksprutte og kirkens ansigt overfor de mange forskellige mennesker, som kommer i kirken.
Det er vigtigt, at du har forståelse for det kirkelige liv og for Folkekirkens betydning og rolle i lokalsamfundet.
Ved Sct. Peders Kirke er der ansat 2 præster, 2 organister, 2 kordegne, 2 kirketjenere og 2 kirke- og kulturmedarbejdere. Du vil blive en del af en særdeles engageret medarbejdergruppe, hvor man hjælper hinanden, og hvor loyalitet og ansvarlighed er kerneværdier.
Dine primære opgaver vil være:
Derudover vil der kunne forekomme øvrige forefaldende kirketjeneropgaver.
Ansættelse sker ved Sct. Peders Sogns Menighedsråd beliggende Fabersvej 41, 8900 Randers C. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, hvis du ikke allerede er uddannet kirketjener.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667,02 kr. – 408.841,08 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.230,62 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.400,52 kr. (nutidskroner) pr. år. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Benedikte Jarlstrøm på telefonnummer 2445 9667/mail: 8182fortrolig@sogn.dk .
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 49. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
AdresseFabersvej 41 8900 Randers C Danmark