Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Statens It søger en dygtig it-medarbejder til SIA365-teamet, der driver overgangen til Microsoft 365 og sikrer stabil drift af M365-miljøer hos statslige kunder. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer om fejlfinding, implementering af nye løsninger og dokumentation af IT-processer.
Der lægges vægt på erfaring med M365, Azure, Copilot og sikkerhed, samt automatisering via PowerShell. Fleksibilitet med hjemmearbejde kan aftales mellem chef og medarbejder i overensstemmelse med
Vi søger én dygtig medarbejder til vores SIA365-team. Teamet spiller en helt central rolle i at implementere og drive overgangen til Microsoft 365 (M365) i Staten. Sammen med erfarne og dygtige kollegaer får du til opgave at sikre stabil og effektiv drift af M365-miljøet på tværs af kunderne hos Statens It. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte fejlfinding samt løsning af tekniske problemet relateret til miljøet, og derudover vil projekter med fokus på implementering af M365-løsninger de kommende år fylde meget i din hverdag. I takt med det stigende antal af kunder, der overgår fra on-premise til M365, stiger også behovet for vidensdeling og erfaringsudveksling mellem teams og kolleger i Statens It. Sammen med dine kolleger får du ansvaret for at levere bidrag til at sikre, at alle interne samarbejdspartnere er bedst muligt klædt på til at hjælpe vores kunder og brugere.
Vi ser gerne, at du har dokumenteret erfaring med implementering og drift af M365-miljø bl.a. applikationer og cloud-services, samt besidder en stærk forståelse af sikkerhed i M365.
Vi tilbyder en spændende mulighed for at bidrage til et strategisk vigtigt udviklingsområde i Statens It og blive en del af et dedikeret team til drift og udvikling af M365 servicen til Statens Its kunder. Statens It er en åben og dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling. Vi har en uformel omgangstone og kultur, og et kontinuerligt fokus på trivsel for den enkelte såvel som på tværs af organisationen. Vi arbejder aktivt med din faglige udvikling med løbende sparring og uddannelsestilbud. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangtone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet. Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Rasmus Svendsen på telefon [telefon] eller e‑mail [email]
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Dette er et genopslag.