Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Center for Dagtilbud og Skoler i Greve søger en udadvendt IT-supporter til at være første kontaktpunkt ved IT-udfordringer i institutioner, skoler og klubber.
Du håndterer telefon- og digital support, hjælper med AULA, eDoc og Google Workspace, og udfører mindre tekniske opgaver samt kundekontakt på stedet.
I Center for Dagtilbud og Skoler understøtter vi lærere, pædagoger og ledere i deres vigtige arbejde med børn og unge. Vi søger en udadvendt og smilende IT-supporter, der kan være det trygge og hjælpsomme kontaktpunkt, når teknikken driller ude i institutionerne, klubberne og på skolerne.
Som vores nye IT-supporter bliver du første led i kæden (0. level-support). Du sikrer, at vores kolleger i marken hurtigt får hjælp til hverdagens IT-udfordringer, så de kan fokusere på børnene og de pædagogiske opgaver.
Vi søger en opsøgende, udadvendt og imødekommende profil, der trives i en udadvendt rolle med mange daglige kontakter. Du behøver ikke nødvendigvis at have en pædagogisk baggrund, men det er afgørende, at du har god indlevelsesevne og pædagogisk tålmodighed, når du guider brugerne. Samtidig er det vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du arbejder med en høj grad af struktur og systematik.
Du bliver ansat i Center for Dagtilbud & Skoler på rådhuset i Greve. I centeret er vi en god blanding af ledelse, konsulenter, administrative og it-medarbejdere. Centeret er kendetegnet ved et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på en god balance mellem det faglige og den sociale trivsel, og der er en høj grad af tillid til hinanden. Så du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi kan lide at være sammen.
I centeret varetager vi opgaver for 9 skoler, det kommunale ungdomsskole- og fritidsområde og 26 institutioner. I fællesskab og samarbejde med en kollega bliver de alle dit supportområde.
Du får en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade til mange engagerede kolleger, og både på rådhuset og hos alle vores kollegaer i kommunen vil du møde et godt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og plads til et godt grin.
Jobbet rummer muligheder for både at fordybe dig i supportopgaver, og komme ud af huset til vores mange brugere. Så med andre ord vil du opleve en afvekslende arbejdshverdag, hvor du er i kontakt med mange mennesker.
Stillingen er på 37 timer ugentlig, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Harder, souschef i Center for Dagtilbud & Skoler, på tlf. 40310585.
Der forventes afholdt to runder samtaler.
Samtaler afholdes d. 23. november og d. 26. november
Rådhusholmen 10,2
2670 Greve
Danmark