A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Sentia Group i Danmark søger en proaktiv IT-medarbejder med fokus på Microsoft 365, Azure og sikkerhed. Du glider let fra admin til automation og elsker at få gentagne opgaver til at forsvinde gennem scripts og effektive processer.
Du bliver en del af vores interne IT-team og får ansvar for Entra ID, AD, MFA og fortalte ting som Conditional Access og Zero Trust. Vi prioriterer governance, omkostningsstyring og tæt samarbejde på tværs af afdelinger.
Er du den type, der får Microsoft 365, Azure og sikkerhed til at opføre sig ordentligt?Så læs videre.
Hos Sentia leder vi efter en kollega, der synes det er sjovere at automatisere en opgave end at udføre den 117 gange. En person der ser en manuel proces og tænker: "Det der kan scriptes."
Du bliver en del af vores interne IT-team, hvor du får fingrene langt ned i Microsoft-universet. Vi taler Microsoft 365, Azure, Intune, Entra ID, sikkerhed, governance og alt det andet, som holder en moderne virksomhed kørende uden at skabe overskrifter på LinkedIn af de forkerte årsager.
Bare rolig. Du kommer ikke til at bruge dine dage på at nulstille passwords og forklare, at "har du prøvet at genstarte?" ikke altid er løsningen.
Entra ID, Active Directory, Microsoft 365, MFA, Conditional Access, PIM, licenser og Zero Trust.
Kort sagt: Du sørger for, at de rigtige mennesker kommer ind de rigtige steder. Og at de forkerte ikke gør.
Azure-administration, overvågning, governance, politikker og omkostningsstyring.
Du hjælper os med at holde styr på skyen, så den ikke udvikler sig til tåge.
Defender, Secure Score, ISO 27001, GDPR, audits og sikkerhedsinitiativer.
Du ved, at sikkerhed ikke handler om at sige nej til alt. Det handler om at sige ja på den rigtige måde.
Hos Sentia bygger vi ikke teknologi for teknologiens skyld.Vi bygger løsninger, som virker. Også mandag morgen.Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, korte beslutningsveje og plads til at sætte dit eget aftryk. Hvis du har en god idé, behøver du ikke tre styregrupper og syv workshops for at få den prøvet af.
Aeven Group består af Aeven og Sentia, to danske leverandører af managed IT-services, som leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden i konstant forandring hjælper Aeven Group kunder med at opnå digital succes gennem tilpasningsdygtige digitale løsninger, der dækker alt fra kritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og digitale brugeroplevelser. Med hovedkontor i Ballerup og flere datacentre i Storkøbenhavn beskæftiger Aeven Group over 1.600 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette person.
P.S. Hvis du ved, hvad "Conditional Access policy inherited conflict" betyder uden at google det, har du allerede fået vores opmærksomhed.