Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Aalborg Universitet søger en IT-medarbejder til IT Support i Aalborg. Stillingen indebærer support af ansatte og studerende via telefon, serviceportal og face-to-face fra campus, med fokus på brugervenlighed og høj servicekvalitet.
Du arbejder efter ITIL-principperne og bidrager til digitalisering og bedste praksis for IT på AAU. Erfaring med Windows/macOS og M365 forventes samt evne til at kommunikere klart på dansk og engelsk.
Ønsker du dig et behageligt arbejdsmiljø med ansvar, frihed, dygtige kolleger og spændende faglige udfordringer? Har du naturligt flair for at hjælpe IT brugere med et smil og et excellent serviceniveau? og er du en erfaren IT-generalist? Så er du måske vores nye IT-medarbejder på Aalborg Universitet (AAU) pr. 1. november 2026 eller snarest muligt herefter.
IT Support-teamet supporterer ansatte og studerende via telefon, digital serviceportal og face-to-face fra lokale servicedeske, og rundt om på campus ved behov.
Kendetegnende for vores opgaver er, at vi yder IT-support i første led bredt på universitetets IT-services. Vores brugere kommer med vidt forskellige nationaliteter, studieretninger, arbejdsopgaver, tekniske forudsætninger og opsætninger. Vi har derfor arbejdsdage med stor variation og spændende udfordringer.
Vi arbejder efter ITIL-principperne og værner om vores høje brugertilfredshed. Vi er løsningsfokuserede, og vi skaber værdi ved at guide brugerne med fokus på digitalisering og best practices for brug af IT på AAU.
Har du især erfaring med komplekst og forskelligartet AV-udstyr, og support på dette – vil det være en fordel.
Vi er 24 medarbejdere i IT Support, og har adresse på Kroghstræde 3 og Rendsburggade 14. Denne stilling vil have fast tilknytning til Kroghstræde 3, 9000 Aalborg. IT Support åbningstiden er mandag-torsdag kl. 8.00 til 15.00 og fredag kl. 08.00-14.30, og din mødetid er 8.00 til 15.30.
IT Support Aalborg indgår i afdelingen Service Operations (SO) i AAU’s samlede IT-organisation – AAU IT Services (ITS).
I Service Operations er der ca. 65 medarbejdere med ansvaret for support og vedligehold af arbejdsstationer for 3.700 ansatte, og for support til ca. 20.000 studerende. Du kan læse mere om AAU her og ITS her.
Vi tilbyder dig udvikling og afveksling i et dynamisk internationalt uddannelsesmiljø, hvor der er plads til individet. Du bliver en del af et godt team i et behageligt arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelationer og frihed for den enkelte.
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Aalborg Universitetønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktperson nederst i opslaget.
Samtaler afvikles den 29. september 2026.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnår erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.