Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
FA-supporten ved AU IT søger en IT-medarbejder til at hjælpe brugere, håndtere tekniske udfordringer og bidrage til en velfungerende digital arbejdsplads for medarbejdere ved Aarhus Universitet. Stillingen involverer support af Microsoft 365, Teams, telefoni og mødelokaleteknologi samt drift af AV-udstyr.
Du bliver en del af et mindre team med erfarne kolleger, hvor samarbejde, fleksibilitet og høj service er i fokus, og hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder og få ansvar i en bred
Ansøgningsfrist 19. okt. 23:59 CEST
Forventet start 1. dec.
Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du hjælper brugere, løser tekniske udfordringer og bidrager til at skabe en velfungerende digital arbejdsplads for medarbejdere på Aarhus Universitet? Så er du måske vores nye kollega i FA-supporten i AU IT.
FA-supporten er en del af AU IT og understøtter de administrative områder på Aarhus Universitet. Vi servicerer mere end 700 administrative medarbejdere og arbejder med en bred vifte af IT-opgaver inden for både support, rådgivning og udstyrshåndtering. Du bliver en del af et mindre team med erfarne og engagerede kolleger, hvor samarbejde, fleksibilitet og høj service er en naturlig del af hverdagen. Opgaverne spænder bredt, og du vil få en central rolle i at sikre, at medarbejdere på universitetet får den bedst mulige IT-understøttelse.Hos os er ingen dage helt ens. Du vil både arbejde med klassiske supportopgaver og med mere komplekse problemstillinger, der kræver nysgerrighed, overblik og lyst til at finde gode løsninger.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med Indkøb og håndtering af IT-udstyr, MacOS og support af Apple-enheder, Teams-telefoni, AV-løsninger og mødelokaleteknologi
Hos AU IT bliver du en del af en professionel IT-organisation med dygtige kolleger og et stærkt fokus på samarbejde, videndeling og udvikling.
AU IT understøtter forskning, uddannelse og administration på Aarhus Universitet. Vi leverer IT-løsninger og support til universitetets medarbejdere og studerende og arbejder hver dag for at skabe stabile, sikre og brugervenlige digitale services.
Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) ( se fællesoverenskomsten her ) samt organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste ( se overenskomsten her ). Du indplaceres i løngruppe 1-4 afhængigt af uddannelse og kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C. Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgningsfrist: mandag den 19. okt. 2026 kl. 23:59 CEST
Information til dig, der overvejer at søge en stilling eller skal forberede dig til en jobsamtale.