A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Bornholms Hospital i Region Hovedstaden søger tre introstillinger i intern medicin til besættelse pr. 1. december 2026. Stillingerne varer 12 måneder og kræver gennemført KBU.
Du arbejder i Akutmodtagelsen, med natlige vagter, stuegang og ambulant funktion i skiftende specialer, samt mulighed for fast administrativ opgave og bolig tæt på kolleger.
Vil du gerne kvalificere dig i udredning og behandling af akut syge medicinske patienter? Bornholms Hospitals afdeling for medicinske sygdomme har tre introstillinger i intern medicin ledig til besættelse pr. 1. december 2026. Stillingerne er på 12 måneder.
Du kan søge stillingerne, hvis du har gennemført din KBU.
Bornholms Hospital hører under Region Hovedstaden og er øens eneste hospital.
Afdeling for Medicinske Sygdomme modtager et bredt og usorteret patientklientel inden for det intern medicinske område og rummer mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi.
Afdeling for Medicinske Sygdomme fungerer som en samlet enhed og er normeret til 43 senge og 5 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Afdeling for Medicinske Sygdomme har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb. På det palliative område samarbejdes med Diakonissestiftelsen.
Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, 2-3 læger i introstilling, 4 læger i dele-introstilling med BFH, 1 HU-læge i almen medicin og 1 HU-læge i geriatri.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Underordnede læger.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til overlæge Knut Augustin på tlf. 38 67 18 33, e-mail: knut.peter.augustin@regionh.dk eller cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 38 67 19 26, e-mail: diana.utech.kaiser.01@regionh.dk.
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.