Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Vestre Skole i Viborg Kommune søger en barselsvikar til indskolingen med tilknytning til fagkombinationen dansk, idræt, billedkunst og engelsk. Stillingen indebærer delt klasselærerfunktion og tæt samarbejde med pædagoger og kolleger i indskolingen.
Vi lægger vægt på deltagelsesmuligheder for alle elever, samt reflekteret undervisning og samskabende praksis i et udviklende skolemiljø. Tiltrædelse medio januar 2027, med 14 dages intro med mentor.
Vestre Skole søger barselsvikar med stærk relations- og samskabelsesprofil til indskoling.
Du skal overtage et skema hvor dansk, idræt, billedkunst, engelsk indgår. Der er delt klasselærerfunktion i stillingen.
Stillingen er et barselsvikariat gældende fra medio januar 2027.
Stillingen vil indeholde et tæt samarbejde med de andre lærere og pædagoger i indskolingen.
Det er vigtigt at du vil arbejde målrettet for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og at du orienterer dig, og reflektere over din egen og dine kollegaers praksis, med det formål at få øje på nuancer og muligheder, der kan styrke faglige, didaktiske og pædagogiske ramme og indhold.
På Vestre Skole er elevgrundlaget bredt og du vil møde elever fra alle samfundspositioner og faglige niveauer. Vi er pt. i gang med et stort projekt omkring refleksion over egen praksis og tilhørende didaktisk udvikling.
Vestre Skole er en skole i udvikling og bevægelse og vi ønsker undervisning hvor fantasi, dannelse og demokrati er bærende elementer, i den rygsæk eleverne får med herfra.
Vi har brug for en lærer, der er klar til at kaste sig ud i samskabende processer. Det er væsentligt at du er velbevandret inden for deltagelsesmuligheder og har arbejdet med sideordnet opgavekonstruktion med den tilhørende effekt af elevers tilkobling og forløsning af fagligt potentiale.
Vi søger det tætte samarbejde mellem vores nuværende lærere og andre fagprofessionelle, som både kan modtage refleksioner over egen praksis og være bidragende i refleksioner omkring andres praksis på en konstruktiv og medskabende måde.
Vores elever har brug for nærværende voksne, der har et professionelt sprog, er fast forankret i at møde eleverne der hvor de er, og et stort professionelt hjerte. Du skal tage eleverne alvorligt – ikke bogstaveligt.
På Vestre Skole er vores ambition at undervisning skabes i fællesskab, med fælles forberedelse og fælles forløb.
Tiltrædelse den 11. januar 2027. De første 14 dage er sammen med mentor.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Relevante bilag såsom eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelse, udtalelser, dokumenterede undervisningserfaringer mv. skal vedhæftes, når du opretter din ansøgning.