A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
F&H Group søger en erfaren spedition- og toldmedarbejder til at styre egne forsendelser og toldopgaver i tæt samarbejde med teamet. Du vil arbejde med import, dokumentation og vareflow, og deltage i tværgående opgaver, herunder cross-trading mellem markeder.
Rollen kombinerer spedition og told med en solid faglig ballast og erfaring fra lignende roller. Stillingen er 37 timer om ugen med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Spedition og told er en central del af vores Demand-afdeling, hvor 9 kolleger sammen sikrer import og vareflow for hele F&H Group.
Vi håndterer et stort antal internationale forsendelser på tværs af lande, leverandører og transportformer. Samtidig tariferer vi de varer, F&H Group handler med, håndterer fortoldning af varer til F&H og sikrer, at dokumentation og transportdata er korrekte.
Du får ansvar for dine egne forsendelser og toldopgaver, men bliver samtidig en del af et team, hvor vi sparrer, deler information og hjælper hinanden, når planer ændrer sig, dokumentation mangler, eller en levering kræver ekstra opfølgning.
Flytningen er en del af en større udvikling i F&H Group, hvor vores funktioner samles i Aarhus. Vi håber, at du har lyst til at blive en del af den udvikling.
Rollen kombinerer klassisk spedition og koordinering af internationale forsendelser med en væsentlig toldfaglig del. Fordelingen vil typisk være omkring 50–60 % spedition og 40–50 % told.
Du følger importen fra planlægning og transport til fortoldning i vores toldsystem LTS, dokumentation og færdigbehandling i vores system Dynamics AX 2012.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Du har løbende kontakt med speditører, transportører, myndigheder og kolleger internt og håndterer de afvigelser, der kan opstå undervejs.
En del af rollen omfatter også cross-trading og andre internationale vareflows, hvor varer bevæger sig mellem markeder uden nødvendigvis at komme via Danmark. Det kræver, at du kan bevare overblikket over transport, dokumentation og information på tværs af flere parter.
Hverdagen består både af faste processer og opgaver, der opstår undervejs. Det kan fx være en forsinket forsendelse, manglende dokumentation, en varekode, der skal undersøges nærmere, eller en fortoldning, der skal korrigeres. Her tager du fat i sagen, involverer de rette personer og sikrer fremdrift.
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for spedition, transport, import eller told og erfaring fra en lignende rolle.
Det vigtigste er, at du har:
Du behøver ikke at have arbejdet med præcis de samme typer fortoldninger som hos os. Har du erfaring med LTS og Dynamics AX 2012, er det en fordel, men ikke et krav.
Du trives med en hverdag, hvor flere opgaver kører sideløbende, og hvor det er vigtigt at kunne prioritere og bevare overblikket. Rollen har samtidig mange kontaktflader, så du trives med at samarbejde og kommunikerer godt på både dansk og engelsk.
Rollen handler ikke kun om at få dagens forsendelser og toldopgaver igennem.
Når du har lært vores arbejdsgange at kende, vil vi også gerne have din erfaring i spil. Vi sætter pris på, at du er nysgerrig og gør opmærksom på processer, der kan gøres enklere, mere ensartede eller mere effektive.
Det kan eksempelvis være områder, hvor information håndteres forskelligt, hvor de samme fejl opstår igen, eller hvor en arbejdsgang kan standardiseres, så vi reducerer manuelt arbejde og risikoen for fejl.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen .
Vi lægger vægt på, at arbejdet kan hænge sammen med livet uden for arbejdspladsen. Derfor er der fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Da rollen er tæt knyttet til den daglige drift og samarbejdet i teamet, planlægges hjemmearbejde med hensyn til opgaverne og bemandingen i afdelingen.
Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning og en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.
Rekrutteringsforløbet består af en indledende screening og efterfølgende samtaler.
Hvis du går videre i processen, kan du i forbindelse med en samtale blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.
Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfristen er d. 22. september 2026.
Vi ønsker, at vores nye kollega starter omkring den 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
F&H Group A/S er Skandinaviens førende brandhouse inden for Kitchen Living Dining til faghandel, dagligvarehandel og B2C. Sortimentet består af cirka 10.000 varer fordelt på mere end 25 stærke brands – herunder Lyngby Glas, Södahl, Hoptimist, Rosti, Gense, Jacob Jensen og Zone Denmark.
Koncernens hovedkontor ligger i Danmark, og vi har desuden salgs- og datterselskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, New York og Guangzhou. Vi er mere end 350 medarbejdere.