Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Flyvestation Karup søger implementeringskonsulenter til Joint Headquarters for udvikling af Forsvarets operative hovedkvarter. Du bidrager til planlægning, koordinering mellem stabsenheder og myndigheder samt udvikling af processer for risikostyring.
Stillingen tilpasses både militære og civile kandidater med forventet sikkerhedsgodkendelse og mulighed for tilskyndet rejse til København. Arbejdsstedet er Karup med mulighed for hjemmearbejde, og ansættelsen foregår efter gældende overenskomst.
Vil du være med til at implementere Forsvarets operative hovedkvarter? Synes du at organisatorisk udvikling er spændende, og vil du være en vigtig spiller i at stille Forsvaret operativt stærkere, så er her en spændende stilling til dig.
Operationsstaben varetager den overordnede planlægning for og indsættelse af Forsvarets enheder i nationale og internationale operationer. Implementeringselementet er en ny enhed, der skal understøtte udviklingen og implementeringen af Joint Headquarters (JHQ), så Forsvaret bliver styrket i føring i fred, krise og krig.
Implementeringselementet består indledningsvist af en lille gruppe medarbejdere, der arbejder på direkte direktiv fra stabschefen for Operationsstaben, og kommer til at udvikle operativ tænkning og virke i staben.
Operationsstaben arbejder målrettet mod at styrke Forsvarets føringsevne. Implementeringselementet skal bidrage til at NATO’s føringsprincipper bliver en integreret del af Operationsstabens processer. Samtidig skal elementet bidrage til udviklingen af organisation, infrastruktur og den funktionelle opbygning af hovedkvarteret.
Elementets opgave er at lægge planer for implementeringen og følge op på disse. At koordinere mellem Operationsstabens afdelinger og sektionere samt med øvrige dele af Forsvarsstaben og andre dele af Forsvarsministeriets myndigheder.
Elementet forventes også at blive helt central i udviklingen og implementeringen af processer for risikostyring og assessment, så hvis du har viden eller erfaringer indenfor disse områder, vil det også være meget relevant.
Stillingen varetages med udgangspunkt i en geografisk placering på Flyvestation Karup. Der er nogen mulighed for at arbejde hjemmefra, men tilstedeværelse i staben må forventes de fleste dage. Da Operationsstaben er delt mellem Karup og København, må der ligeledes påregnes en vis rejseaktivitet til København af kortere varighed.
Du har en relevant uddannelse, f.eks. indenfor organisationsudvikling, projekt- og risikostyring eller andre retninger med fokus på implementering.
Vi lægger vægt på den samlede mængde af dine kompetencer og erfaringer. Så lad dig ikke begrænse, men fortæl os, hvorfor netop du kan bidrage til vores udvikling. Gode formuleringsevner på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk, tillægges ligeledes værdi i rollen som medarbejder i en højere stab.
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og helhedsorienteret, og at du trives i et dynamisk miljø. Du sætter en ære i et højt fagligt niveau, er struktureret, analytisk, vedholdende og tager ansvar for dine opgaver. Endelig er du samarbejdsorienteret og kan skabe gode, naturlige relationer til vores mange samarbejdspartnere.
Stillingen er slået bredt op og kan søges af både militære og civile kandidater.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Herningvej 30- 1
7470 Karup J
Danmark