An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Region Nordjylland søger en implementerings- og udviklingskonsulent til at støtte praksisnære udviklings- og læringsprocesser i HR og Patientkontakt. Rollen kræver evne til at arbejde på tværs af fagligheder og organisere komplekse processer, fra idé til handling.
Du faciliterer og designer læringsforløb, understøtter implementering og skaber varige forbedringer for hele regionen. Arbejdet kræver kørekort og vil brede sig over Nord- og landsdækkende opgaver.
Er du optaget af implementering og udvikling? Kan du lide at arbejde praksisnært, involvere borgere og patienter og gå i dialog med mange fagligheder samtidig? Motiveres du af at designe skarpe processer, hvor det komplekse bliver håndterbart, og mennesker kommer fra idé til handling? Så er det måske dig, vi leder efter til implementerings- og udviklingsteamet i HR og Patientkontakt i Region Nordjylland.
Region Nordjylland er en stor arbejdsplads med mange ansatte og mange fagligheder, på hospitaler, i specialsektoren mv. I implementerings- og udviklingsteamet er vi optaget af at støtte organisations ledere og medarbejdere i deres arbejde med implementering og udvikling af arbejdsgange og generelle praksis på tværs af fagligheder, afdelinger og andre samarbejdspartnere.
For at kunne gøre det, kræver det, at vi er i tæt samarbejde med sygeplejersker, læger, sundhedsadministratorer, laboranter, psykologer og mange andre faggrupper. Det er vores opgave at forstå deres hverdag. Som konsulent hos os er du typisk facilitator, sparringspartner og læringsdesigner. Du hjælper en større eller mindre gruppe med at undersøge, lære, afprøve og skabe fremdrift på vej mod deres mål.
Vi forestiller os, at du har erfaring med implementering, facilitering og udviklingsarbejde. Du behøver ikke kunne det hele. Til gengæld lægger vi vægt på, at du:
Måske har du en sundhedsfaglig, samfundsvidenskabelig, pædagogisk, organisatorisk eller anden relevant baggrund. Det vigtigste for os er ikke din uddannelsestitel, men din tilgang til opgaverne.
Hos osbliver du en del af HR og Patientkontakt, som varetager en bred vifte af opgaver for regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Du bliver ansat i kontoret Ledelsesudvikling og Arbejdsmiljø, som er ét af fem kontorer i afdelingen. Dine nærmeste kolleger er fire implementerings- og udviklingskonsulenter. Vi arbejder med et fælles metodegrundlag, hvor vi anvender Quality Implementation Framework, Model for Improvement, Lean, adfærdsdesign og samskabelse. Du får mulighed for at forme din rolle og være med til at udvikle både opgaverne og vores måde at arbejde på. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om opgaverne og du kommer ikke til at kede dig. Opgaverne er forskellige, komplekse og meningsfulde, og du får gode kolleger at sparre med undervejs. Vi dækker hele geografien i Nordjylland, og vi har også opgaver på tværs af landet. Det er derfor et krav, at du har kørekort og en fordel, hvis du har en bil til rådighed.
18. oktober 2026
01. december 2026
Fast ansættelse Fuldtid Morgen, dag, aften, nat, weekend, skiftende arbejdstider Almindelige vilkår
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Danmark
Implementerings- og udviklingskonsulent Freja Kathrine Lejsgaard mobil +4520335961
Implementerings- og udviklingskonsulent Ole Sohn Jensen mobil +4525275068
HR-udviklingschef Jens Ravnholt +4522576735