Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Aalborg Kommune søger en rottesagsbehandler til Miljøafdelingen i Teknik og Miljø. Stillingen omfatter myndighedsopgaver og administrative opgaver på rotteområdet samt tilsyn i samarbejde med eksternt bekæmpelsesfirma.
Du har relevant miljøuddannelse, stærk skriftlig kommunikation og evne til at arbejde struktureret i et tværfagligt team. Der er stor frihed, oplæring og fokus på faglig sparring og udvikling.
Vil du gøre en forskel for borgerne og miljøet? Trives du med myndighedsarbejde, tværfagligt samarbejde og komplekse sager? Og motiveres du af at indgå i et stærkt team med høj faglighed og godt kollegaskab? Så kan du blive vores nye kollega.
Vi søger en kollega til afdelingen Miljø i Teknik og Miljø.Stillingen er til rotteområdet i Team Landbrug, hvor vi er 5 som arbejder med rottesagsbehandling. Bekæmpelsen er lagt ud til ekstern entreprenør.
I det daglige arbejde vil hovedvægten være på myndighedsbehandling på rotteområdet og tilknyttede administrative opgaver. Du skal derfor trives med at fordybe dig i sagsbehandling – men også være klar til at tage på tilsyn sammen med bekæmper, når situationen kræver det. Indimellem går det stærkt, og du skal være parat til at omstille dig.
Vi sørger for en grundig oplæring, og du bliver en del af en afdeling, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Flere af opgaverne har stor kompleksitet i form af, at der er flere parter inddraget i sagsbehandlingen – herunder grundejere, forsyningsselskaber og vejmyndigheden.
Du har en relevant uddannelse inden for miljøområdet – gerne med teknisk indsigt. Du kan være ingeniør, miljøteknolog eller have en anden naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for rotteområdet og lyst til at arbejde med myndighedsopgaver.
Du får kontakt med borgere samt andre myndigheder og samarbejdspartnere. Derfor er du formentlig udadvendt, og det er vigtigt, at duarbejder løsningsorienteret gennem konstruktiv dialog og er stærk til skriftlig kommunikation.
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kommunal rottesagsbehandling eller miljøsagsbehandling i øvrigt, men det er ikke en forudsætning.
Afdelingen Miljø består af cirka 40 medarbejdere fordelt på tre teams Virksomhedsmiljø, Landbrug og Erhvervsaffald. Du bliver en del af Team Landbrug, hvor du får 11 engagerede kolleger.
Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste kommune og er i fortsat udvikling. I Teknik og Miljø er vi omkring 700 medarbejdere. Vi arbejder med udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune, hvor vi vægter miljøet højt.
Stillingen er fast med en arbejdsuge på 37 timer og ønskes besat senest 1. januar 2027. Arbejdsstedet er Teknik og Miljø, Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettigede organisation.
Du skal have kørekort til bil.
Ansøgningsfristen er den 16. november 2026,og samtaler forventes afholdt den 24. og 25. november 2026.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby
9000 Aalborg
Danmark