A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
SoRoTo A/S i Storkøbenhavn søger en Head of Growth & Global Partners, der kan identificere og lande nye forhandlere samt videreudvikle eksisterende partnere.
Du får ansvar for internationale salgsaktiviteter, kanalstrategier og KPI-rapportering til CSO. Stillingen kræver erfaring med B2B-salg, stærke forhandlerrelationer og evne til at drive selvstændigt uden marketingmøde. Arbejdsstedet er Glostrup, med reference til CSO.
SoRoTo har siden 1986 opbygget et internationalt forhandlernetværk og en markedsledende position i Danmark. Den position skal nu udvikles videre og udvides på vores internationale markeder - med et bredt kommercielt mandat over Europa, Australien og Amerika/Canada og direkte reference til vores CSO. Som Head of Growth & Global Partners får du ansvaret for både at identificere og lande nye forhandlere, og for at videreudvikle dem, der allerede er en del af netværket, så de bliver en solid og varig del af forretningen. Det er en rolle med reel indflydelse, i en organisation hvor beslutninger træffes hurtigt og tæt på ledelsen.
SoRoTo A/S er en danskejet, vækstorienteret og international virksomhed beliggende i Storkøbenhavn. Siden 1986 har vi udviklet, produceret og markedsført maskiner af høj kvalitet til den professionelle kunde i bygge- og anlægsbranchen. Vi er markedsledende i Danmark og et velkendt brand på det internationale marked, drevet af innovation, kvalitet og forpligtelse over for vores kunder.
Vi er en SMV, og du forventes selv at drive hele processen - fra markedsundersøgelse og identifikation af relevante virksomheder til kontakt, forhandling og onboarding af nye partnere. Du får ikke en emneliste leveret af et dedikeret marketingteam; det er dit ansvar selv at opsøge de rigtige virksomheder og omsætte dialogen til konkrete partnerskaber.
Vi sælger til byggebranchen, udlejningsbranchen (rental) og industrien, og der er fortsat betydeligt vækstpotentiale på tværs af disse segmenter og markeder. Din rolle er todelt: du identificerer, opsøger og lander selv nye forhandlere og distributører i dine markeder, og du udvikler dem, så de selv bliver gearet til at finde afsætningsmuligheder og vokse i deres marked. Du arbejder tæt sammen med salg, marketing og backoffice om at skabe løsninger, der passer til kanalstrategien i det enkelte markeds struktur og modenhed.
Vi tilbyder løn, bonusordning, pension og sundhedsforsikring på markedskonforme vilkår. Vi har de seneste år gennemført en række organisatoriske og strategiske tiltag, og du får mulighed for at være med til at forme både stillingen og SoRoTo's fremtid i et uformelt, entusiastisk miljø med højt til loftet. Virksomheden har produktion, lager og administration på lokationen i Glostrup.